Huawei klar med ny topmobil

Huawei P10 bygger videre på styrkerne fra forgængeren, men tilføjer også en del nye finesser.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Huawei P9 blev en overrumplende succes for den kinesiske smartphone-producent, der siden lanceringen for cirka et år siden, har formået at styrke sin markedsposition så meget, at deres nærmeste konkurrenter er de to helt store giganter Apple og Samsung.

Nu er det så blevet tid til efterfølgeren. Ved et pressemøde søndag eftermiddag, i forbindelse med den igangværende Mobile World Congress i Barcelona, præsenterede Huawei den nye P10.

Friske farver

At der ikke var skøjtet hurtigt over designet, fik producenten eftertrykkeligt slået fast med en lang tale om de nøje udvalgte farver, af ingen ringere end højstående chefer hos Pantome, der har hjulet med koleringen af de nye mobiler.

De er skabt med Diamond Cut Finishing, hvilket betyder, at selvom de ser skinnende og flotte ud i deres pudsede aluminiumsdesign, tager de ikke imod fedtfingre.

Pladsen er udnyttet optimalt, så der stort set ikke er spildplads omkring skærmen. Det mærkes især på den store model af de to der lanceres, P10 Plus. Selvom skærmstørrelsen er den samme som iPhone 7 Plus, så Huaweis mobil væsentligt mere kompakt.

Designet på de to nye mobiler er desuden vandafvisende, så du ikke skal bekymre dig om, at tage den med ud i regnvejr

Skærmen har opløsning på Full HD på P10 og 2K / QHD på P10 Plus, ligesom de forrige modeller. Det virker ikke som om Huawei har forbedret meget på denne front.

Under skærmen sidder en ny Touch Smart fingeraftrykslæser, som du også kan bruge til at navigere i mobilen.

Kraftfuldt kamera

Huawei fortsætter samarbejdet med Leica, som også stod bag det ganske udmærkede kamera i P9. For den, der har stiftet bekendtskab med Huaweis seneste phablet-flagskibMate 9 Pro, vil der dog ikke være de store overraskelser i p10’erens kamera. Det virker umiddelbart som om Huawei har kopieret kameraet herfra uden de store ændringer. Men det er så også et af de bedste kameraer, du kan få i en mobil lige nu, så det er svært at klage. For at være mere konkret, er der tale om et dual kamera med et almindelig rgb-kamera på 12 MP og f1.8 blænde kombineret med et 20 MP monokron-objektiv, der kan udnyttes sammen eller hver for sig med mange interessante resultater. Der er blandt andet mulighed for hybrid-zoom, der ødelægger billedet væsentligt mindre end almindelig digital zoom, samt simuleret bokeh-effekt og mulighed for at grave helt ned i indstillingerne med Pro-mode.

Der er arbejdet en del med 8 MP frontkameret, så du nu kan tage endnu bedre selfies. Med Adaptive Selfie er det muligt at manipulere billedet både før og efter det er taget, så du eksempelvis kan sløre baggrunden i dit selvportræt med en flot bokeh.
Mobilen er selvsagt også blevet hurtigere end sin forgænger, både når det gælder processorhastighed, opladning og ikke mindst internet. Der er tale om den første 4,5 LTE smartphone, hvilket betyder, at det skal være lynhurtig på det mobile bredbånd.

Dual Wi-Fi antenne skal samtidig sikrer høj hastighed på hjemmets trådløse internet-forbindelse.

En ny Kirin 960 leverer processorkraften, mens en nye Ultra Memory teknologi modvirker fragmentering af hukommelsen og sørger for at apps starter op til 30 procent hurtigere.

Det 3200mAh store batteri i P10 skal sikrer op til 1,8 dags batterilevetid og kan lades til en dags brug på en halv time.

Der er 64 GB lagerplads indbygget i både P10 og P10 Plus (denne kan dog også fås med 128 GB), og de kan udvides med hukommelseskort på op til 256 GB.

Styresystemet er det helt nye EMUI 5.1, som blandt andet byder på en ny Highlights-funktion, udviklet i samarbejde med GoPro. Den minder umiddelbart meget om HTC Zoe, der sammensætter små klip ud af dine billeder og videoer.

Dyrere end vi er vant til

Huawei skruer priserne op i forhold til forgængerne.

P10 kan forudbestilles i alle salgskanaler fra den 10. marts med en vejledende udsalgspris på 4.499 kr. Og den forventes at lande på hylderne den 31. marts. P10 fås i farverne Graphite Black, Mystic Silver og Dazzling Gold. Dazzling Blue forventes at komme til maj.
 
P10 Plus kan i første omgang købes online og hos Elgiganten. Den forventes at komme i salg i slutningen af april med en vejledende udsalgspris på 5.999 kr. P10 Plus fås i farverne Graphite Black og Mystic Silver.

KMD A/S

Senior Test Consultant

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Specialist i Informations- og Datastyring i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S