Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

6 gange bedre mobildækning på Roskilde-festival

TDC Group skruer op for mobilkapaciteten med 5 ekstra master og øget dækning omkring orange scene. Allerede efter festivalens to første dage er dataforbruget på de sociale medier mere end 20-doblet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis du forventer at lægge billeder af Arcade Fire på Facebook eller streame fra Foo Fighters, når du står foran Roskilde Festivals orange scene, skulle der være rig mulighed for det. For der er masser af dækning – i hvert fald hvis du er kunde hos fx YouSee, Telmore, Fullrate eller TDC Erhverv, der alle kører på TDC Groups mobilnet. Kapaciteten i netværket er seks gange større end normalt, når 100.000 musikglade gæster holder fest på Dyrskuepladsen i Roskilde.

- Vi ved, at der bliver brugt meget data på Roskilde. Festivalgæsterne er på, når de tjekker programmet, vejrudsigten, eller hvilke venner, der tjekker ind i nærheden. Og så er der selvfølgelig brugen af sociale medier og streaming, der fylder meget i datastrømmen, forklarer Kim Søgård Kristensen, der er direktør for Teknologi og Kapacitet i TDC Group.

- Sidste år brugte deltagerne tre gange så meget data som året før, og den tendens ser ud til at fortsætte, så det er det, vi forbereder os på, siger TDC-direktøren, der allerede nu kan se en massiv stigning i data- og sms-forbrug.

På festivalens to første dage, og det er vel og mærke inden koncerterne er gået i gang, er dataforbruget på de sociale medier mere end 20-doblet. Gæsterne er især vilde med at snappe og opdatere på Facebook, mens de i mindre grad tweeter fra kampen om de mest attraktive pladser på campingområderne.

Tryk på, når stjernerne spiller

TDC Group har i forvejen en meget god dækning med fire master i området, men under festivalen rejser de fem ekstra master til at supplere dækningen. Det er to flere end sidste år, og de bliver placeret rundt om orange scene.

- Der er tryk på, når de store navne spiller. Derfor forbedrer vi dækningen yderligere med de to nye master lige ved scenen. Det giver tilskuerne en dækning, der er tre en halv gange bedre end sidste år, så det skulle også kunne tilfredsstille det stigende behov, siger Kim Søgård Kristensen.

TDC Group skruer op for mobil-kapaciteten til en række events året igennem. Det gælder naturligvis sommerens festivaler, men også til begivenheder som Hjallerup Marked, Folkemødet og mange andre, der trækker folk til, bliver der skruet op for dækningen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere