Hvordan laver jeg en graf i Excel? – her viser vi genvejene

Nogle gange bliver en præsentation eller et regnskab mere overskueligt med en graf. Microsoft Office-programmet Excel er fremragende til opgaven. Se her, hvordan du laver grafer i Excel – i 3 trin.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Et billede er mere end tusind ord – eller tusind tal. Hvis du præsenterer tal i et regneark som en graf, kan det være nemmere at forstå, hvad tallene viser. Microsoft Excel indeholder flere muligheder for grafisk visning.

1. Oversæt tal til en graf

Først skal du vælge de tal og data, som skal sættes ind på en graf. Du markerer de relevante rækker og kolonner i et åbent Excel-ark. Marker ikke overskrifterne, kun celler med tal.

Gå til fanen ”Indsæt” på Båndet i Excel. Under sektionen ”Diagrammer” vælger du, hvilken type diagram der skal bruges.

Du kan vælge, om dine data skal vises i en todimensionel eller tredimensionel graf. Du kan også vælge, om dine data skal vises som et felt med farver i.

Vælg den relevante visning. Du kan altid ændre det senere ved at vælge en anden type visning.

2. Opsæt din graf

Opsætningen af din graf justeres, hvis du vælger ”Flere kurvediagrammer ...” i bunden af funktionsmenuen. Du får nu vist muligheder for, hvilke data skal udgøre henholdsvis X-aksen og Y-aksen.

Når du har valgt den visning, du synes bedst om, dukker din graf op i Excel-arket. Du kan flytte den til et andet sted i arket ved at sætte markøren i det såkaldte Diagramområde, så musemarkøren omdannes til et kors.

Træk visningsområdet hen i Excel-arket, hvor du vil have det.

3. Finpuds din graf

Automatisk bliver grafen eller graferne, hvis du har flere rækker og kolonner, tildelt en farve. Flere kurver med flere farver er praktiske, så du kan skelne dem fra hinanden

Klik på ”+”-ikonet til højre for Diagramområdet, hvis du vil ændre eller tilføje data.

Skal der andre farver og baggrunde på, vælger du ikonet, som ligner en pensel. Her kan du vælge typografi og farver for din graf.

Endelig kan du med klik på det ikon, som ligner en tragt, vælge navne og værdier for din graf.

Til sidst kan du markere titlen ”Diagramtitel” inde i visningsområdet og selv navngive din graf. For eksempel ”Budget 2021”.

Annonceindlæg fra Barco

Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS