Test: Xiaomi Mi Note 10: Kongekamera i kinesermobilen

Xiaomi Mi Note 10 har skalpelskarpt kamera på 108 MP og desuden et gigantisk batteri. Og det endda til halv pris af konkurrenterne.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Xiaomis mobiler har været til at opdrive i Danmark i nogen tid, men ikke ad officielle kanaler. Det er de nu, hvor den nye webshop mistore.dk er åbnet. Det betyder, at vi får nem adgang til særdeles interessante smartphones til yderst rimelige priser. Vi tog et kig på den nye top-mobil Mi Note 10.

Enormt batteri

I sit design er den umiddelbart ikke noget særligt. Faktisk ligner den til forveksling Huawei P30 Pro, bare lidt mere buttet. Det er en stor mobil, men de afrundede kanter gør, at den ligger godt i hånden. Der er velfungerende fingeraftrykslæser i skærmen samt mulighed for ansigtslogin.

Set fra fronten skiller den sig ikke meget ud fra mængden. Set fra fronten skiller den sig ikke meget ud fra mængden.

Den kurvede 6,47”-skærm er måske ikke den skarpeste, vi har set, men den står flot og særdeles farvestærkt, og den suppleres af en anstændig højttaler. På ydelsen er vi ikke oppe i den bedste liga. Der er anvendt Snapdragon fra 700-serien, hvilket er et nøk ned i forhold til de hurtigste konkurrenter.

Note 10 er dog på ingen måde en svækling. Du vil næppe mærke mangel på kræfter, med mindre du kaster dig over krævende 4K-redigering eller de tungeste spil.

Hvad den måtte mangle i processorkraft, har den til gengæld så rigeligt i batteri. Der sidder et kolossalt 5260 mAh batteri i mobilen, som gør den i stand til at holde strøm 2-3 dage. Den medfølgende 30 W oplader giver fuld strøm på lidt over en time.

Topavancerede kameraer

Den altoverskyggende attraktion er dog kameraet – eller lad os bare sige kameraerne. For der er fem af dem, og det blot på bagsiden. Det ene på hele 108 MP. Ligesom Samsungs nye topmobil Galaxy S20 Ultra (læs vores test af Samsung Galaxy S20 Ultra her). De muligheder det åbner op for er derfor også mere eller mindre de samme.

De ekstra højtopløste billeder har en skarphed og detaljegrad, der gør det muligt efterfølgende at klippe mindre bidder ud, som bevarer en god skarphed, så de rent faktisk kan stå for sig selv. Du kan således klippe et fint nærbillede af dit barn ud af det store familiefotografi eller en fugl oppe i træet på det store landskabsfotografi. Resultaterne er fine, dog har Xiaomi ikke gjort det lige så nemt som Samsung at klippe nærbillederne ud.

Der er heller ikke helt så høj zoom som i Samsungs topmobil. Ret høj er den dog. Mi Note 10 byder på to teleobjektiver - et med 2 x optisk zoom og et telekamera med 10 x hybrid zoom og op til 50 x digital zoom. Selv ved så høj zoom er resultaterne brugbare. Ikke direkte kønne, men hvis det primært handler om at kunne se, hvad der er på billedet og ikke æstetikken i sig selv, er det helt fint, i hvert fald, når lysforholdene er gode. Igen har Xiaomi dog ikke kælet helt så meget for softwaren som Samsung. Det er svære at stille ind på sit motiv, når man er oppe i høj zoom.

Dertil kommer ultravidvinkel-kamera og et dedikeret makrokamera, der er i stand til at fokusere helt ned til et par centimeter fra objektet. På fronten er et 32 MP selfiekamera.

Billedresultaterne er generelt rigtig flotte, med god lysstyrke og farvegengivelse. Der er adgang til nyttige funktioner som nattetilstand, panorama, burst m.m. Ved video – som kan skydes i op til 4K – er der funktioner som motion tracking og vlog.

Utrolig pris

Der er således ikke nogen tvivl om, at du får en særdeles stærk smartphone til en pris, der virker temmelig utrolig.

Den har helt klart mangler, for eksempel er den ikke vandtæt, til gengæld har den features som fysisk jackstick og ir-sender, så den kan fungere som fjernbetjening, hvilket man sjældent ser hos konkurrenterne. For nogen vil dette være så rigelig kompensation.

Annonceindlæg fra QNAP

En QNAP NAS-løsning sikrer fuldt ejerskab over dine mest værdifulde aktiver – dine data

En NAS-løsning er vigtigere end nogensinde, fordi den tilbyder et alternativ til abonnementer, GDPR-bekymringer og begrænsninger ved cloudlagring.

Navnenyt fra it-Danmark

Lector ApS har pr. 5. januar 2026 ansat Per Glentvor som Seniorkonsulent i LTS-gruppen. Per skal især beskæftige sig med med videreudvikling af Lectors løsning til automatisering og forenkling af toldprocesser. Per kommer fra en stilling som freelancekonsulent. Per har tidligere beskæftiget sig med løsninger indenfor trading, løsninger til detail, mobil samt logistik. Nyt job

Per Glentvor

Lector ApS

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

Rikke Badsberg

Adeno K/S

Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

Susanne Sønderskov

Sourcing IT