Folkesundhed kan øges med RFID - produkter på vej

RFID-teknologi i mobiltelefonerne kommer til at gøre folkesundheden markant bedre og samtidig billigere. Produkterne er på vej.

Artikel top billede

Små RFID-chips (Radio Frequency Identification) indbygget i mobiltelefonen kan betyde en markant forbedring af folkesundheden.

Sygdomsovervågning og andre rutineopgaver i forbindelse med kroniske sygdomme som diabetes bliver samtidig både billigere og bedre, når mobilen sættes på opgaven.

"Man kan både spare penge og øge kvaliteten ved at benytte RFID-chips i sygdomsovervågning," siger Professor Knud Erik Skouby, leder af telecenteret CICT under Danmarks Tekniske Universitet.

"Det er en meget effektiv teknologi, og den er velegnet til at bygge ind i en mobiltelefon," siger han.

Når levestandarden forbedres i befolkningstunge nationer som Kina, vil sygdomme som diabetes eksplodere, og derfor vil det blive en meget omkostningstung opgave at forebygge sådanne sygdomme.

Derfor er det påkrævet, at man finder teknologiske løsninger.

Står ved en skillevej

Her er RFID og lignende teknologier oplagte til opgaven, og vi står i øjeblikket ved en skillevej.

"Man er meget langt fremme med laboratorie-forsøg, og vi står lige på tærsklen til, at mobiler med RFID-chip bliver en realitet," siger Knud Erik Skouby.

"De første løsninger bliver dog næppe til sygdomsovervågning, men eksempelvis betalingsløsninger til tog- og busbilletter," siger han.

Betal for diesel og benzin

At der er store forventninger til RFID-teknologi i mobiltelefoner, viser den netop afsluttede RFID World-konference i Boston.

Her stod RFID-løsninger til mobiltelefonen nemlig også øverst på agendaen.

Fokus var primært rettet mod, hvordan almindelige trådløse apparater kan interagere med RFID på en sikker måde, og der er flere interessante og praktisk anvendelige projekter i støbeskeen.

Firmaet Wright Express Group er eksempelvis i fuld gang med at teste og undersøge løsninger, hvor lastbilchauffører kan benytte mobilen til at betale for brændstof ved hjælp af RFID.

En repræsentant for teknologiuniversitetet MIT demonstrerede på RFID World, hvordan RFID-lignende teknologi kan benyttes af diabetikere til at kontrollere blodsukkeret på mobilen via et plaster på armen.

Produkter med indbygget RFID kan således for alvor komme til at ændre måden, hvorpå enheder kommunikerer med hinanden, hvilket kan hjælpe mennesker til at interagere med mobile enheder, dele og udveksle informationer og foretage hurtige og sikre betalinger.

Helt nye anvendelses muligheder

RFID er en automatisk identificeringsmetode, som fungerer ved opbevaring og modtagelse af data ved brug af de såkaldte RFID-tags.

Et RFID-tag kan påsættes eksternt eller inkorporeres i et produkt, dyr eller en person for senere at kunne bruges til identificering via radiobølger.

RFID-teknologi og mobiltelefoni har intet med hinanden at gøre. Begrundelsen for at sætte RFID-chips i mobilen er, at telefonen i dag altid er indenfor rækkevidde.

De meget små enheder giver dog også mulighed for at implementere RFID-chips i materialer, der ikke tidligere har været forbundet med elektronik.

Det kunne eksempelvis være en saks eller en rulle gaze-bind på et hospital.

I den tyske by München er man således i gang med testforsøg med svampe, sakse og gaze-bind udstyres med en lille RFID-chip, som sender et signal til en stationær læser.

Materialerne bliver skannet, identificeret og dokumenteret ved hjælp af chip og en skanner på selve operationsstuen.

Dermed bliver eksempelvis skalpeller, sakse og gaze kontrolleret og sporet på vejen fra lager til bortskaffelse og kan ikke blive væk eller havne det forkerte sted.

Styr på støjen

En af forhindringerne ved storstilet brug af RFID-chips er radiostøj fra andet udstyr, der kan ødelægge signalforbindelsen.

Den amerikanske flyproducent Boeing sagde på RFID World, at de nu vil forsøge at holde styr på signalerne.

Arbejdet skal koordineres i organisationen Frequency Management Organization, som flyfirmaet har oprettet.

Annonce

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Capgemini Danmark A/S

AI/Data Engineer

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job