Det er en udbredt opfattelse i Danmark, at udenlandske firmaer, der markedsfører deres websites, services og produkter overfor danskere, skal overholde det meste danske lovgivning.
En ting er, om der kan føres valide juridiske argumenter for det synspunkt, men er det nu også en klog holdning?
Hvad er konsekvenserne for danske forbrugere og virksomheder, og kan vi leve med dem?
Nej! Helt klart nej. Lad mig forklare hvorfor ...
Facebook og Datatilsynet
Som du sikkert ved, kræver Facebook en masse rettigheder til al din data, når du tilmelder dig. Facebook er et amerikansk selskab, og såvidt jeg kan gennemskue, er den aftale, de kræver, at man accepterer, helt lovlig i USA.
Men i Danmark er Datatilsynet ikke så vilde med aftalen. Facebook kræver lidt forenklet sagt mere data og vidtrækkende råderet over det, end dansk lovgivning tillader.
Datatilsynet mener, dansk lovgivning skal overholdes, fordi Facebook findes på dansk og kan ses af danskere i Danmark (hvilket alt på nettet jo sådan set kan).
Datatilsynet har derfor skrevet til Facebook og spurgt, om selskabet vil rette ind efter dansk lovgivning.
Facebook har svaret, at omend selskabet har sympati for dansk lovgivning, så mener Facebook ikke, at selskabet er forpligtet til at overholde den. Synspunktet er, at Facebook som amerikansk selskab falder under amerikansk lov.
Og her ligger den sag så ...
Datatilsynet fører ikke sager i udlandet om den slags. Og det er nok meget godt. Det kunne hurtigt blive meget dyrt og med tvivlsomme resultater
Men det illustrerer meget godt en af globaliserings store udfordringer - den grænseløse jura
Grænser er fysiske
De fleste forbrugere har ikke svært ved at forstå, at hvis de flyver til New York og shopper lidt lækkert tøj, så er det ikke den danske købelov, der gælder der.
Men når folk går på nettet, har de tilsyneladende ikke helt samme bevidsthed. Og det kan også være svært at gennemskue nogle gange.
Hvis man for eksempel går ind på et .dk domæne, på et website der er på dansk og køber en pakkerejse, så er det ikke så underligt, hvis man antager, at rejsearrangøren er dansk og dermed underlagt blandt andet Rejsegarantifonden.
Men sådan behøver det bare ikke at være. Det kan sagtens være et udenlandsk firma, der er rejsearrangør og står bag websitet.
Men er det klogt at kræve, at virksomheder i andre lande skal overholde dansk lovgivning? Og kan det overhovedet lade sig gøre?
For at svare på det sidste først, så: Nej! Og lad mig også lige svare på det første: Nej!
Kan vi forvente globalt gældende love?
Hvis det skulle gennemføres, skulle det vedtages i FN eller et andet globalt niveau. Det, tror jeg ikke, er realistisk.
Verdens lande kan ikke engang blive enige om basale menneskerettigheder, så at forestille sig forbrugerbeskyttelse og regler for håndtering af personfølsomme data skaber enighed snart, er nok ret naivt.
Selv hvis det kunne gennemføres, eller hvis vi går enegang, er det så klogt?
Nej. For tænk lidt over det ... Hvis vi kan kræve - eller kræver at kunne kræve - at virksomheder i udlandet skal overholde dansk lovgivning, bare fordi deres website er tilgængeligt for os og på dansk, så må samme logik jo nødvendigvis også gælde den anden vej.
Hvis en dansk virksomhed for eksempel har et website på engelsk, som de kan læse og få adgang til i Saudi Arabien, skulle den danske virksomhed overholde Saudi Arabiske love.
Jeg ved ikke med dig, men det vil jeg bestemt ikke være med til!
Enighed kræver store kompromiser
Det er ulogisk, barnligt og egoistisk at kræve, at andre landes virksomheder skal overholde vores love, hvis vi ikke vil overholde deres. Jeg synes ikke, danske virksomheder skal være underlagt Saudi Arabisk lov, bare fordi det er på for eksempel engelsk.
Vi skal jo også huske på, at hvis vi en dag skulle blive enige i hele verden, så bliver det jo ikke bare de danske love, som de andre skal adoptere. Så skal vi gå på kompromis med alle de lande, som vi i forhold til både forbrugeret, retssikkerhed og ytringsfrihed langt fra er enige med.
Det bliver i så fald noget, der ligger meget langt fra det, vi kender i dag.
Men hvad er løsningen så? Hvordan sikres forbrugerne i et globalt marked, som er adskilt af fysiske juridiske grænser, der er usynlige i den digitale verden? Og hvordan gøres det i givet fald på en måde, som er til at leve med for virksomhederne?
Viden er løsningen
Jeg tror, at den eneste løsning på både kort og lidt længere sigt er viden. I erkendelse af, at vi nok ikke får skabt global juridisk enighed de næste mange år, må både forbrugere og virksomheder lære at navigere i denne nye verden.
Vi må lære at forstå, og i vid grad acceptere, at virksomheder stort set agere på grundlag af det lands love og rammer, som virksomheden opererer fra.
Jeg kan ikke på hverken kort eller lang sigt forestille mig en realistisk global juridisk løsning. Og at de forskellige landes datamyndigheder - som i Danmark - stiller sig arrogant op og kræver, at alle andre lande skal overholde vores love, men at vi ikke vil overholde deres, er i hvert fald helt til grin.
Frivillig lokal tilpasning
Jeg tror at nogle - de største - virksomheder vil foretage mere og mere lokal tilpasning.
Mange gør det allerede. Nogle gør det, fordi de har en lokal afdeling, og derfor lettere kan forfølges på basis af dansk lov. Andre gør det af rent forretningsmæssige grunde.
Det giver god mening!
Uanset, om du er forpligtet til rent juridisk at overholde et andet lands love, kan der være fordele ved at gøre det. Forbrugerne forventer det. Hvis du ikke stiller samme garantier og giver samme service som dine lokale konkurrenter, kan det blive svært at konkurrere.
Så kort sagt: Forbrugerne skal blive mere erfarne og vidende, og virksomhederne skal blive bedre til at adoptere lokale forventninger hos forbrugerne.
Men hvad mener du?
Er der andre, bedre og realistiske løsninger? Smid en kommentar ...
