Retten på Frederiksberg kom tirsdag med sin afgørelse i den meget omtalte sag om de breve med anklager om pirateri, der er sendt ud til flere tusinde danske internetbrugere:
Dom i sagen om trusselsbreve: Teleselskaber skal fortsat udlevere oplysninger til advokater
Det er metoden til at udsende brevene, der har været i fokus. Når advokaterne har haft mulighed for at finde frem til, hvem der skal modtage brevene, skyldes det nemlig, at de via lovgivningen kan få udleveret oplysninger om adresser på de besøgende på diverse pirat-sider.
De oplysninger henter advokaterne hos teleselskaberne. Telia og Telenor havde indbragt sagen for Retten på Frederiksberg, fordi selskaberne ikke mener, at retsgrundlaget har været i orden, når de er blevet tvunget til at udlevere kunders persondata.
Telia og Telenor tabte retssagen mod Njord Law Firm, der repræsenterer en række film- og tv-producenter og rettighedshavere.
Advokatfirmaet har udviklet en procedure til at få udleveret kundeoplysninger fra telefirmaerne på kunder, der mistænkes for ulovligt at downloade eller streame indhold på baggrund af aktiviteten på deres IP-adresse.
Advokatfirmaet har dernæst sendt breve til de pågældende kunder. En fremgangsmåde Njord Law Firm nu har tænkt sig at fortsætte med:
1: Advokatfirmaet Njord Law Firm er meget tilfreds med afgørelsen, som "er helt i den ånd vi af filmbranchen har i opdrag, nemlig at undersøge enhver mistanke gennem dialog. Som hidtil vil vores praksis være kun at stævne, hvis vi ikke kan indgå en rimelig aftale," som det hedder. Ender sagen med byrettens afgørelse?
Nej, det er der ikke meget, der tyder på. Både Telia og Telenor mener, at byrettens afgørelse er forkert, og Telenor har også meldt ud, at afgørelsen bliver anket. Dermed vil den skulle for landsretten.
Njord Law Firm mener modsat teleselskaberne, at rettens afgørelse er ganske klar.
Telenor argumenterer for, at det er bemærkelsesværdigt, at advokatfirmaer kan få udleveret tusindvis af navne og adresser, når der er langt mere debat om, hvad politiet kan få udleveret i forbindelse med efterforskning af kriminalitet.
Samtidig mener Telenor, at det er væsentligt, at teleselskaber i både Norge og Sverige tidligere har fået medhold i lignende sager.
2: Hvorfor vil teleselskaberne ikke acceptere rettens afgørelse? Hvad har de på spil?
Lidt groft sagt kan man sige, at der er to ting på spil for teleselskaberne.
Det ene er, at de ønsker at værne om kundernes privatliv og ikke har nogen interesse i at skulle udlevere en masse oplysninger om dem til højre og venstre.
Det kan - set fra teleselskabernes side - hurtigt blive en glidebane, hvor man tvinges til både at overvåge og udlevere sine egne kunder.
Det er andet er, at telebranchen ganske enkelt mener, at retsgrundlaget er forkert, og at kundernes oplysninger bliver udleveret på et for løst grundlag. Og så er der naturligvis også en omkostning forbundet med at skulle være en del af advokaternes arbejdsredskab, når mange tusinde breve skal udsendes.
“Hensigten med de her kendelser har aldrig været, at der skulle sendes nogen trusselsbreve ud til kunderne. Det er lavet for, at man kan bruge oplysninger ved retssager. Man samler ikke de her oplysninger ind for at for at bruge dem ved retssager for advokaternes side. Trusselsbrevene er blevet forretningsmodellen i sig selv,” har Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, forklaret til Computerworld.
3: Hvad er teleselskabernes bedste argument for at vinde sagen i landsretten? Har de en chance inden for lovens rammer - eller kræver det en lovændring?
Sagen handler grundlæggende om, hvor højt man vægter danskernes privatliv i forhold til bekæmpelse af kriminalitet. Der er ikke nogen af teleselskaberne, der forsvarer pirateri - tværtimod - men de mener, at der er tale om et principielt spørgsmål om, hvad de data, selskaberne ligger inde med, skal kunne bruges til.
De mener ikke, at den fremgangsmåde, advokaterne anvender, er i overensstemmelse med den hensigt, der oprindeligt var, da reglerne blev vedtaget.
En lovændring er næppe noget, der kan komme på tale lige umiddelbart. Til gengæld er det vigtigt for alle parter, at der er klarhed over retsgrundlaget for den metode, der er blevet anvendt til at udsende brevene - altså om lovgivningen er forstået og anvendt korrekt og i overensstemmelse med hensigten.
Byretten mener, at retsgrundlaget er i orden. Nu er spørgsmålet så, om Landsretten vil have en anden vurdering.
4: Hvad med forbrugerne? Kan de opfatte teleselskabernes modstand mod udleveringen som et tegn på, at teleselskaberne ikke vil være med at bekæmpe pirateri?
Nej, det er slet ikke det ærinde, teleselskaberne er ude i. Pirateri er ulovligt, og det er ikke noget, teleselskaberne bakker op om.
Sagen handler om, hvilken rolle teleselskaberne skal have i forhold til bekæmpelsen af pirateri.
Teleselskaberne mener, at det er vigtigt at værne om kundernes privatliv, hvorfor det er et problem, at advokater kan få oplysninger om kunderne udleveret relativt let.
Læs mere her:
Dom i sagen om trusselsbreve: Teleselskaber skal fortsat udlevere oplysninger til advokater
Telenor vil anke dom: Vil ikke udlevere tusindvis af kundeoplysninger til advokater
Indsigt: Danske trusselsbreve med anklager om pirateri: Tre centrale pointer om retssagen
