Artikel top billede

Foto: Anders Engelbøl.

Indsigt: Fire centrale pointer om teleselskabernes tvangsudlevering af kundeoplysninger

Afgørelsen i retssagen om de meget omdiskuterede breve med anklager om pirateri har bragt sindene i kog. Her er fire centrale pointer i sagen.

Retten på Frederiksberg kom tirsdag med sin afgørelse i den meget omtalte sag om de breve med anklager om pirateri, der er sendt ud til flere tusinde danske internetbrugere:

Dom i sagen om trusselsbreve: Teleselskaber skal fortsat udlevere oplysninger til advokater

Det er metoden til at udsende brevene, der har været i fokus. Når advokaterne har haft mulighed for at finde frem til, hvem der skal modtage brevene, skyldes det nemlig, at de via lovgivningen kan få udleveret oplysninger om adresser på de besøgende på diverse pirat-sider.

De oplysninger henter advokaterne hos teleselskaberne. Telia og Telenor havde indbragt sagen for Retten på Frederiksberg, fordi selskaberne ikke mener, at retsgrundlaget har været i orden, når de er blevet tvunget til at udlevere kunders persondata.

Telia og Telenor tabte retssagen mod Njord Law Firm, der repræsenterer en række film- og tv-producenter og rettighedshavere. 

Advokatfirmaet har udviklet en procedure til at få udleveret kundeoplysninger fra telefirmaerne på kunder, der mistænkes for ulovligt at downloade eller streame indhold på baggrund af aktiviteten på deres IP-adresse.

Advokatfirmaet har dernæst sendt breve til de pågældende kunder. En fremgangsmåde Njord Law Firm nu har tænkt sig at fortsætte med:

Advokatfirma bag pirat-breve efter sejr i retten: Nu fortsætter kampen mod ulovlig download og streaming - nye breve på vej

1: Advokatfirmaet Njord Law Firm er meget tilfreds med afgørelsen, som "er helt i den ånd vi af filmbranchen har i opdrag, nemlig at undersøge enhver mistanke gennem dialog. Som hidtil vil vores praksis være kun at stævne, hvis vi ikke kan indgå en rimelig aftale," som det hedder. Ender sagen med byrettens afgørelse?

Nej, det er der ikke meget, der tyder på. Både Telia og Telenor mener, at byrettens afgørelse er forkert, og Telenor har også meldt ud, at afgørelsen bliver anket. Dermed vil den skulle for landsretten.

Njord Law Firm mener modsat teleselskaberne, at rettens afgørelse er ganske klar.

Telenor argumenterer for, at det er bemærkelsesværdigt, at advokatfirmaer kan få udleveret tusindvis af navne og adresser, når der er langt mere debat om, hvad politiet kan få udleveret i forbindelse med efterforskning af kriminalitet.

Samtidig mener Telenor, at det er væsentligt, at teleselskaber i både Norge og Sverige tidligere har fået medhold i lignende sager.

2: Hvorfor vil teleselskaberne ikke acceptere rettens afgørelse? Hvad har de på spil?

Lidt groft sagt kan man sige, at der er to ting på spil for teleselskaberne.

Det ene er, at de ønsker at værne om kundernes privatliv og ikke har nogen interesse i at skulle udlevere en masse oplysninger om dem til højre og venstre.

Det kan - set fra teleselskabernes side - hurtigt blive en glidebane, hvor man tvinges til både at overvåge og udlevere sine egne kunder.

Det er andet er, at telebranchen ganske enkelt mener, at retsgrundlaget er forkert, og at kundernes oplysninger bliver udleveret på et for løst grundlag. Og så er der naturligvis også en omkostning forbundet med at skulle være en del af advokaternes arbejdsredskab, når mange tusinde breve skal udsendes.

“Hensigten med de her kendelser har aldrig været, at der skulle sendes nogen trusselsbreve ud til kunderne. Det er lavet for, at man kan bruge oplysninger ved retssager. Man samler ikke de her oplysninger ind for at for at bruge dem ved retssager for advokaternes side. Trusselsbrevene er blevet forretningsmodellen i sig selv,” har Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, forklaret til Computerworld.

Læs interview: Tusindvis af danskere fik trusselsbreve med pirat-anklager: Nu skal domstol afgøre, om teleselskaber skal tvinges til at udlevere oplysningerne

3: Hvad er teleselskabernes bedste argument for at vinde sagen i landsretten? Har de en chance inden for lovens rammer - eller kræver det en lovændring?

Sagen handler grundlæggende om, hvor højt man vægter danskernes privatliv i forhold til bekæmpelse af kriminalitet. Der er ikke nogen af teleselskaberne, der forsvarer pirateri - tværtimod - men de mener, at der er tale om et principielt spørgsmål om, hvad de data, selskaberne ligger inde med, skal kunne bruges til.

De mener ikke, at den fremgangsmåde, advokaterne anvender, er i overensstemmelse med den hensigt, der oprindeligt var, da reglerne blev vedtaget.

En lovændring er næppe noget, der kan komme på tale lige umiddelbart. Til gengæld er det vigtigt for alle parter, at der er klarhed over retsgrundlaget for den metode, der er blevet anvendt til at udsende brevene - altså om lovgivningen er forstået og anvendt korrekt og i overensstemmelse med hensigten.

Byretten mener, at retsgrundlaget er i orden. Nu er spørgsmålet så, om Landsretten vil have en anden vurdering.

4: Hvad med forbrugerne? Kan de opfatte teleselskabernes modstand mod udleveringen som et tegn på, at teleselskaberne ikke vil være med at bekæmpe pirateri?

Nej, det er slet ikke det ærinde, teleselskaberne er ude i. Pirateri er ulovligt, og det er ikke noget, teleselskaberne bakker op om.

Sagen handler om, hvilken rolle teleselskaberne skal have i forhold til bekæmpelsen af pirateri.

Teleselskaberne mener, at det er vigtigt at værne om kundernes privatliv, hvorfor det er et problem, at advokater kan få oplysninger om kunderne udleveret relativt let. 

Læs mere her:

Advokatfirma bag pirat-breve efter sejr i retten: Nu fortsætter kampen mod ulovlig download og streaming - nye breve på vej

Dom i sagen om trusselsbreve: Teleselskaber skal fortsat udlevere oplysninger til advokater

Telenor vil anke dom: Vil ikke udlevere tusindvis af kundeoplysninger til advokater

Indsigt: Danske trusselsbreve med anklager om pirateri: Tre centrale pointer om retssagen



Premium
Vigtig opdatering på vej til Windows: Får omsider din HDR-skærm til at funkle
Microsofts Windows 10-styresystem vil i fremtiden kunne arbejde bedre med de flotte farver og den høje kontrast, som HDR-skærme tilbyder.
Computerworld
Nye informationer om det største iPhone-hack nogensinde ser dagens lys: 128 millioner brugere blev ramt
Hidtil hemmeligholdte detaljer om verdens største iPhone-hack er kommet frem under retssagen mellem Apple og Epic Games. 128 millioner brugere blev ramt, og mere end 4.000 apps blev inficeret. Se detaljerne her.
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
Eva Berneke stopper som topchef i KMD og flytter til Paris: Her er KMD's nye topchef
Efter syv år på posten som topchef for KMD forlader Eva Berneke selskabet. Nu flytter hun med familien til Paris, hvor hun vil fortsætte sit bestyrelsesarbejde. KMD har allerede afløser på plads.
White paper
Så ofte rammer din sikkerhedsleverandør plet – eller helt ved siden af
Denne uafhængige evaluering fra MITRE ATT&CK giver et billede af styrker og svagheder hos førende udbydere af cybersikkerhedsydelser. Rapporten vurderer bl.a. reaktion og træfsikkerhed på simulerede angreb og af, hvor hurtigt der slås alarm.