Folk har ofte en meget klar ide om, hvad et startup er.
De forestiller sig typisk et par unge mennesker, der sidder med deres laptop og kaster om sig med idéer i et fugtigt kælderlokaler eller et kaotisk kontorfællesskab.
Men den sandhed holder sjældent stik, lyder det fra Nikolai Steensgaard, der er tidligere redaktør på Berlingske og forfatter til en ny bog om den danske iværksætterscene.
Læs også: Danske iværksættere løfter sløret: Disse karriereråd hjalp os med at få succes
Interessant fællesnævner
I bogen har han portrætteret 10 danske startups, og her fandt han en interessant fællesnævner.
”Jeg har mødt en række ret professionelle mennesker, der hellere vil 'bootstrappe' og leve af havregrød og lån fra familien end risikere at gamble unødigt,” siger han og uddyber:
”Fællesnævneren for er dem, at de går meget systematisk og analytisk til en problemstilling. Jeg tror ikke eksempelvis ikke, at det er noget tilfælde, at Matias Møl Dalsgaard og Mette Lykke begge har en fortid hos McKinsey.
Det der er karakteristisk for folk, der arbejder hos McKinsey er, at de har en meget metode-baseret tilgang til problemløsningen: 'Alle problemer kan løses, hvis de bliver angrebet på den rette måde.' Og det er en tilgang, som jeg ser hos mange af de personer, som jeg har interviewet.”
Men det står vel i kontrast til den opfattelse, som mange mennesker har startup-miljøet?
”Ja, det gør det. Og jeg tror det er vigtigt, at vi får pillet den illusion ud af iværksættermiljøet. Det er altså ikke bare en happy-go-lucky-tilværelse, hvor du med et fingerknips forvandler en god ide til et produkt, der får succes. Det er benhårdt, og det bygger ofte på en meget analytisk tilgang, hvor dem, der er succesfulde, tænker markedet ind i konceptet meget tidligt,” siger han.
Teknologi fra efter årtusindeskiftet
Nikolai Steensgaard påpeger ligeledes, at langt de fleste virksomheder er kendetegnet ved at de bygger på teknologi, der alle har fået sit store gennembrud efter årtusindeskiftet. Eksempelvis cloud-teknologi og smartphones.
”Det bekræfter jo teorien om, at det tager 10-12 år om at udvikle en god ide til at blive en stor og god forretning,” siger han.
I dag opretter flere og flere store etablerede virksomheder innovations-miljøer.
De har alle det tilfælles, at de er placeret udenfor koncernens hovedkvarter og forsøger at kopiere de arbejdsmetoder, der anvendes startup-miljøet.
Senest har vi set, at IBM har oprettet en såkaldt "garage" i Kødbyen i København, men også virksomheder som ISS, Atea og Leo Pharma har taget lignende initiativer.
”Det er min oplevelse, at det ikke er svært for store virksomheder at udtænke ideerne, men at det hidtil har været meget svært for dem at føre ideerne ud i livet."
"For når virksomheden bliver stor og der er for mange med blå skjorter samlet, så bliver man bange for at gamble med det bestående. Men de store og mest progressive virksomheder er begyndt at se indse, at de bliver nødt til at være modige og satse på koncepter, der potentielt set kan underminere deres egen forretning,” siger han.
De her virksomheder forsøger tydeligvis at tage ved lære af startup-miljøet. Men er der også noget, som startup-miljøet kan lære af det etablerede erhvervsliv?
”Det er jo virksomheder, der har ambitioner om at vokse sig rigtigt store, og nogle af dem har allerede gjort det. Det betyder jo, at de bliver underlagt en masse krav fra corporate-verdenen. Det er især tilfældet, hvis de skal børsnoteres, og her skal de igennem en indlæringsproces."
”Nogle gange tager virksomhederne rutinerede folk ind fra det etablerede erhvervsliv i den proces, mens andre forsøger selv at lære det undervejs."
"For mange iværksættere er det også en ambition at blive 'den store chef', der sidder for bordenden og træffe beslutninger i en virksomhed med tusindvis af ansatte. Det er Mikkel Svane, stifter af Zendesk, et godt eksempel på. Det er mit klare indtryk, at han har udviklet sig fra at være iværksætter til at blive en super-god chef for en stor virksomhed,” siger han.
I bogen fortæller du historien om 10 danske it-startups. Er der nogle af historier, som du mener er særligt interessante?
"Ja, jeg synes GoMore er en virkelig interessant virksomhed. Dem har jeg skrevet om tidligere, mens jeg har arbejdet som journalist, men jeg synes det har været virkeligt interessant at få mulighed for at dykke ned i historien bag virksomheden."
"For det er historien om en stifter, der har fået en ide til at organisere fælleskørsel, men det er også historien om en stifter, der har et helt særligt drive og som har været i stand til at udtænke et kommercielt koncept til ideen."
"En anden virksomhed er Unity, der i mange år ikke var specielt kendte i Danmark, men det er en fantastisk historie om et ungt team, der i første omgang ville lave deres eget computerspil, men i stedet begynder at bygge værktøjer til spiludvikling og ender med at blive et dominerende firma inden for game-engines,” siger han.
Nikolaj Steengaards bog ”Lær af de bedste” kan købes nu, og er udgivet af forlaget Columbus.
Bogen kommer i to udgaver. Den ene er en udgave målrettet brug i undervisningen og indeholder teori og opgaver, mens den anden udgave er en mere traditionel erhvervsbog, der henvender sig til et bredere publikum.
