Artikel top billede

(Foto: Photo by Fabian Grohs on Unsplash)

Amazon stopper for politiets brug af selskabets teknologi til ansigtsgenkendelse

Suspenderingen fra Amazon kommer efter, at IBM forleden stoppede for udviklingen af ansigtsgenkendelse.

Amazon sætter en stopper for brugen af selskabets ansigtsgenkendelse-teknologi hos politiet. Suspenderingen løber i det næste år, og omhandler teknologien 'Rekognition'.

Det skriver Wall Street Journal.

Dermed tilslutter Amazon sig et voksende kor af virksomheder, lovgivere og borgerrettighedsadvokater, der opfordrer til en større regulering af overvågningsteknologi og en bred bekymring om den potentielle race- og kønsmæssige 'biased'.

Teknologien er blevet kritiseret for at være mere tilbøjelig til at misidentificere afroamerikanere og mindretal end kaukasiere.

Bekymringerne er intensiveret efter bølgen af ​​landsdækkende protester udløst af drabet på George Floyd, en sort mand, der døde i politiets varetægt.

Læs også: Folketinget siger ja til brug af ansigtsgenkendelses-teknologier i Danmark

Ønsker regulering

Amazon har tidligere advokeret for øget regulering af ansigtsgenkendelse, ligesom selskabet gør i et kort blog-indlæg, der proklamerer den etårig pause.

"Vi håber, at dette etårige moratorium kan give Kongressen nok tid til at implementere passende regler, og vi er klar til at hjælpe, hvis det bliver anmodet om det," lyder det fra Amazon i et blogindlæg onsdag.

Herudover uddyber selskabet ikke videre for typen af reguleringer.

Amazons ansigtsgenkendelses-software er allerede udbredt i markedet, hvor også politiafdelinger og andre amerikanske myndigheder har købt teknologien.

Ifølge Amazon vil selskabet fortsat tillade, at organisationer, der anvender teknologien til at bekæmpe menneskehandel eller finde savnede børn, må bruge teknologien.

Forleden var det IBM, der kom med en overraskende besked om ansigtsgenkendelses-teknologi.

Her meldte selskabet, at det med omgående virkning afslutter alle sine projekter rettet mod teknologier til ansigtsgenkendelse og opfordrer samtidig til, at der indledes en bred debat om, hvorvidt denne type teknologier overhovedet skal anvendes.

IBM’s topchef, Arvind Krishna, skrev i en blogpost, at IBM 'er stærkt imod og ikke vil fremme brug af nogen som helst teknologier [...], der understøtter masseovervågning, race-profilering, krænkelse af basale menneskerettigheder og frihedsrettigheder.’

IBM-topchefen skriver, at han og IBM mener, at tiden nu er inde til at indlede en national debat om hvorvidt og i givet fald hvordan teknologier til ansigtsgenkendelse bør anvendes af politi og andre myndigheder.

Læs mere her: IBM dropper al udvikling og salg af teknologi til ansigtsgenkendelse med omgående virkning