Telenor får milliardbøde for misbrug af markedsposition

Telenor er blevet idømt en kæmpebøde på 1,2 milliarder norske kroner - svarende til 830 millioner kroner - for at misbruge sin markedsposition i Norge. Telenor anker kendelsen.

Telenor er blevet idømt en svimlende bøde på 1,2 milliarder norske kroner - svarende til omkring 830 millioner kroner - for at misbruge selskabets markedsposition i Norge til at udelukke konkurrerende bredbåndstjenester.

Det skriver det norske erhvervsmedie E24.

Den voldsomme bøde er udstedt af ESA, der er kontroltilsyn for en række ikke-EU-lande, som følger EU-regler.

Telenor har fra 2008 til 2012 opkrævet lavere priser for mobildata fra selskabets egne slutkunder, end selskabet har taget for at lade konkurrenterne benytte Telenors netværk.

Dermed har konkurrenterne været nødt til at sende regningen videre til deres kunder eller acceptere et tab for at matche Telenors priser.

"Da Telenor har en dominerende position på markedet, har Telenor et særligt ansvar for at sikre, at selskabet ikke forhindre den frie konkurrence," lyder det ifølge E24 i kendelsen.

Læs også: Telenor fyrer 59 medarbejdere og lukker 13 butikker i Danmark

Telenor anker sagen
Telenor er ikke enig i kendelsen og anker derfor sagen.

Det oplyser Telenors norske topchef, Petter Børre Furberg i en mail til E24.

"Sagen gælder for en lille del af mobilmarkedet og forhold, som ligger langt tilbage i tiden. Vi er svært overrasket over afgørelsen og bødens størrelse. Vi er uenige i kendelsen og genkender ikke den måde, som Telenor beskrives på. Det er strid med det, vi står for og de værdier, vi arbejder efter i alle de lande, vi opererer i," skriver Petter-Børre Furberg.

Læs også: Her er planen for Telenors danske forretning fra ny dansk Telenor-boss: "Vi skal snakke værdi fremfor simkort og nye kunder"

Telenor fyrer 59 medarbejdere og lukker 13 butikker i Danmark
Ordsproget "en ulykke kommer sjældent alene" har sjældent været mere passende for Telenor.

For kendelsen cementerer en forfærdelig dag for Telenor.

Danmarks næststørste mobilselskab har nemlig måtte annoncere, at selskabet fyret 59 danske medarbejdere og lukker 13 butikker i Danmark.

"Vi er glade for alle vores dygtige medarbejdere, og derfor har vi forsøgt at flytte så mange eksisterende medarbejdere rundt som overhovedet muligt. Men med nedlukningen af 13 butikker kommer vi desværre ikke udenom, at vi er nødsaget til at sige farvel til 59 af vores gode medarbejdere," lyder det i den forbindelse fra Tor-Arne Fosser, markedsdirektør for privat i Telenor.

Læs mere her: Telenor fyrer 59 medarbejdere og lukker 13 butikker i Danmark



Premium
Atea stormer frem: Her er de 20 it-leverandører som branchen mener har de bedste produkter, ydelser og service
Computerworld Image 2021: Disse 20 selskaber leverer ifølge det professionelle it-Danmark de bedste produkter, de bedste ydelser og har den bedste service. Se listen her.
Computerworld
Nu er de her: Efter flere års rygter lancerer Apple Airtags
Langt om længe kan du købe Apples Airtags. De kan modstå støv og vand, og samtidig gør de det muligt for millioner af iPhone-brugere at hjælpe dig med at finde dine nøgler.
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
"Vi var nødt til at sige til dem, at I er nødt til at sende ham hjem nu, for han begynder at knække"
"Vi var nødt til at sige til dem, at I er nødt til at sende ham hjem nu, for han begynder at knække"
White paper
Netteam ProSupport webinar
Er du IT-ansvarlig i en mindre eller mellemstor virksomhed? På dette webinar giver vi vores deltagere en fuld opdatering på de mest relevante områder inden for netværk og IT-sikkerhed sammen med Cisco.