Inde i maskinen podcast:Microsoft har store planer for Windows 10 efter sommeren

Artikel top billede

Ny investeringsfond vil skabe 30 procents årligt afkast på onlinehandel, gaming og digital transformation

51-årige Mads Christiansen skabte sig selv et overskud på 266 procent på onlinehandel, gaming og digital transformation. Nu lancerer han en ny portefølje med samme strategi.

Investeringer i onlinehandel, digtial transformation og gaming har indbragt 51-årige Mads Christiansen et afkast på 266 procent sidste år.

Nu lancerer han sin egen investeringsfond, der bygger på den samme strategi, skriver Børsen.

"Vi vil gerne lave 30 procent i afkast om året, og det lyder nuts, men det gør noget ved vores tilgang til investeringerne. Vi kan ikke bare satse stort, for hvis vi skyder forbi på en enkelt investering, når vi ikke målsætningen. Vi er tvunget til at vælge rigtigt ved at prioritere skarpt,” udtaler Mads Christiansen til avisen.

Mads Christiansen bliver selv porteføljeforvalter i den nye fond, der får navnet Newdeal Invest.

Porteføljen skal bestå af 8 til 15 globale, børsnoterede virksomheder. Herunder vil de største positioner være internetgiganten Sea Limited, måltidsselskabet Goodfood Market, e-handelsselskabet Mercadolibre og takeawayplatformen Delivery Hero.

Sikkerhed i de indgående kendskab

Mens økonomieksperter som professor ved CBS Michael Møller ikke mener, at der er nogen grund til at bevæge sine penge udenfor de brede, globale porteføljer med lave omkostninger, så mener Mads Christiansen godt, at man kan opnå sikkerhed trods en lavere spredning.

“Der er en tese om, at sikkerhed opstår ved stor spredning, men sikkerhed kan også opstå ved, at man forstår sine investeringer rigtig godt. Det handler om at finde virksomheder, der virker misforståede af markedet og derfor er forkert prisfastsat," forklarer han.

"Et godt eksempel er Sea Limited, hvor konsensus siger 28 procent vækst i 2022, men af forskellige årsager ser vi en vækst på 50-100 procent i 2022,” siger porteføljeforvalteren.

2,5 procent opstartesgebyr

I Newdeal Invest kommer investorer ikke til at betale et årligt gebyr, før fonden klarer sig bedre end syv procent årligt.

Til gengæld kræves et opstartsgebyr på 2,5 procent samt et succeshonorar på 20 procent af merkafkastet.

Her mener Michael Møller, at startgebyret er i den høje ende. Og så minder han om, at selv om man kun betaler succeshonorarer, hvis det går godt, så bærer man tabet alene, når det ikke går godt.

Gebyret svarer til et til to års årligt managementgebyr i en almindelig bank påpeger Mads Christiansen. Desuden mener han, at engangsgebyret fremmer langsigtet investoradfærd, som giver de bedste resultater for investorerne.



CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
Eva Berneke stopper som topchef i KMD og flytter til Paris: Her er KMD's nye topchef
Efter syv år på posten som topchef for KMD forlader Eva Berneke selskabet. Nu flytter hun med familien til Paris, hvor hun vil fortsætte sit bestyrelsesarbejde. KMD har allerede afløser på plads.
White paper
Sådan outsourcer du effektivt – og undgår fælderne
Nogle outsourcer for at minimere omkostningsniveauet, andre for at skaffe ressourcer og spidskompetencer, der er svære at skaffe lokalt – eller af en helt tredje årsag. Der er dog talrige forhold, der er gode at afdække, før man overhovedet begynder at lede en outsourcingudbyder. Man skal klarlægge egne projektbehov samt de spørgsmål og krav, man vil stille samt indsamle viden og erfaringer om, hvordan samarbejdet indledes, drives og styres optimalt. Dertil skal man kende til de hyppigste faldgruber, der kan få et ellers lovende outsourcingsamarbejde til at køre i grøften.