Artikel top billede

Danmarks spritnye coronapas-app igen ramt af nedbrud torsdag morgen

Torsdag morgen er Danmarks nye coronapas igen ramt af problemer. Appen er kun få uger gammel, men har allerede været ramt af flere nedbrud.

Du er ikke alene, hvis du torsdag morgen har haft problemer med at få adgang til dit coronapas i den nye app Coronapas.

Det bekræfter Sundhedsministeriet over for Computerworld.

Ministeriet oplyser til Computerworld, at problemet opstod klokken 7.15 torsdag og blev udbedret igen klokken 8.55.

Det oplyses desuden, at man beklager de gener fejlen, som fejlen har medført.

Helt konkret er borgere blevet mødt af fejlbeskeden ”Dit coronapas er ikke længere gyldigt," selv om de er vaccineret, immune eller har en frisk negativ test

Nøglerolle i genåbning

Den nye coronapas-app, der er udviklet af Netcompany, blev introduceret 28. maj, og den er udset til at spille en nøglerolle i den danske genåbning.

Her ventes de fleste danske restriktioner at blive udfaset henover sommeren, men coronapasset kommer til at bestå som det omdrejningspunkt, der sikrer, at danskerne kan få adgang til restauranter, barer og andre forlystelser

Alligevel har passet alene i løbet af den seneste uge været ramt af flere problemer.

En uge med problemer

Fredag meddelte Sundhedsdatastyrelsen, at der var ustabil drift på den nye coronapas-app, hvilket kunne skabe problemer for brugerne i løbet af aftenen.

Tidligere i denne uge var der også problemer med den såkaldte MiBa-database hos Statens Serum Institut, der håndterer prøvesvar.

Her betød problemerne, at der var problemer med dels at håndtere prøvesvar og immunitets-status, mens der til gengæld ikke var problemer for vaccinerede borgere.

Torsdag morgen har Computerworld konstateret, at der også har været problemer med at vise coronapas i forbindelse med vaccination.

Dokumenter, som Computerworld har fået aktindsigt i, viser, at den samlede pris for coronapas-appen ventes at løbe op i 46,9 millioner kroner.



Premium
Stort dansk gennembrud i kvanteforskningen: Kan bane vejen for bedre kryptering og beskyttelse mod cyberangreb
Et gennembrud på Københavns Universitet kan skabe forbedrede muligheder for at udvikle nye kvantekryptografiske løsninger, der kan styrke datasikkerheden.
Computerworld
Efter Windows 11-lækket: Her er de nye elementer - og lanceringsdatoen
Podcast: Hvad kan Windows 11 tilbyde? Hvad kræver det af dit hardware? Hvornår kommer det? Og hvorfor har NNIT indsat Pär Fors som ny topchef? Ham har vi mødt på hans kontor i Søborg. Få svarene i denne episode af Computerworlds nyhedspodcast.
CIO
Årets CIO 2021: Nu skal Danmarks dygtigste CIO findes - er det dig? Eller kender du en, du vil indstille?
Det er den mest eftertragtede titel for danske it-chefer og CIO'er, der er på spil, når Årets CIO kåres 16. september 2021. Søg selv eller prik til en, som du kender - og læs mere om prisen her.
White paper
Servere til finans, avanceret dataanalyse eller forskning? Få hurtigt overblik her
Få viden om nyeste muligheder for at vælge servere til understøttelse af både stabile workloads og særdeles krævende opgaver med behov for eksempelvis AI og ML og tungt træk på GPU.