Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
DR’s dramadokumentarserie Matadorerne har vist, hvordan nogle af de store danske industrivirksomheder blev skabt af nogle risikovillige investorer i slutningen af 1800-tallet.
Desværre er nutidens store matadorer, pensionsselskaberne, ikke villige til at investere i de virksomheder, vi skal leve af i fremtiden.
Det største pensionsselskab i Danmark er ATP. ATP-koncernen offentliggjorde i sidste uge årsregnskab for 2022, der viste et samlet tab på investeringer på cirka 300 milliarder kroner svarende til cirka 100.000 kroner per erhvervsaktiv dansker.
ATP skriver ganske vist i en pressemeddelelse, at ”ATP-koncernen fik i 2022 et negativt resultat på 56,8 milliarder kroner.”
Hvad ATP ikke skriver i pressemeddelelsen er, at formuen faldt fra 947 milliarder kroner ved udgangen af 2021 til 678 milliarder kroner ved udgangen af 2022.
Man skal helt hen i en note på side 124 for at se, at ATP’s investeringsaktiver faldt med 33 procent af investeringsaktivernes værdi i 2022.
Det skal sammenlignes med, at de fleste pensionsselskaber og pensionskasser tabte 10-15 procent af formuen i 2022, og at den norske oliefond tabte 14 procent på deres investeringer i 2022.
ATP udarbejder nemlig sine regnskaber på en lidt anden måde end andre selskaber. Regnskabet indeholder f.eks. hjemmelavede begreber som ”rentekurveknæk”, som er et ord, der kun findes i ATP’s regnskab, og som i 2022 gav et tab på 2,6 milliarder kroner.
Men et godt trick til at gennemskue uigennemskuelige regnskaber er at kigge på skatten. ATP fik 47 milliarder kroner tilbage i pensionsafkastskat og selskabsskat i 2022. Og da PAL-skatten er på 15,3 procent, så må det betyde, at det regnskab, som ATP har afleveret til skattevæsenet, viser et tab på omkring 300 milliarder kroner.
Værdien af din pension falder
Når ATP ikke tager tabet mere alvorligt, så skyldes det, at nutidsværdien af ATP's pensionsforpligtigelser er faldet fra 788 milliarder kroner til 575 milliarder kroner ATP har med andre ord stadig 103 milliarder kroner i reserve til at kunne indfri selskabets garantier overfor fremtidens pensionister.
Men nutidsværdien af de penge, som vi alle sammen har til gode hos ATP, er altså faldet med 200 milliarder kroner i 2022, udover at inflationen har gjort, at man kan købe cirka 10 procent mindre for pengene end for et år siden.
ATP har nemlig kun garanteret, at man får det samme beløb tilbage, som man har indbetalt.
Selskabet har ikke lovet noget om, hvor meget man kan købe for pengene, når man en gang får dem udbetalt.
Og når renten stiger, så taber ATP ganske vist penge her og nu, men så kan ATP få større et afkast af sine obligationer i fremtiden. Men det ikke meget værd for fremtidens pensionister, hvis inflationen udhuler pengenes værdi.
Det skal retfærdigvis siges, at ATP's obligationsinvesteringer gav et flot afkast i de perioder, hvor renten faldt. Men ATP’s formue er banket tilbage til 2014, hvor formuen var på 704 milliarder kroner.
ATP skaber ikke nye virksomheder
Hvis ATP havde tabt 300 milliarder kroner på at skabe nye virksomheder eller udvikle ny teknologi, der kunne redde verden, så ville det være forståeligt. Men ATP har tabt hovedparten af pengene på passive obligationsinvesteringer.
Det største problem er faktisk ikke, at ATP har tabt penge. Det største problem er, at ATP’s og de andre pensionskassers passive investeringer ikke er med til at sikre, at der bliver skabt nye danske virksomheder. For vi kan ikke leve af mursten og energi-øer alene.
Det er jo ligegyldigt, at ATP garanterer et bestemt beløb i kroner og ører, hvis pengenes værdi er udhulet af inflationen.
Og uden investeringer, der kan sikre, at Denmark får nogle højteknologiske konkurrencedygtige virksomheder, er det usikkert, hvad de danske kroner vil være værd, når vi en gang får dem udbetalt.
ATP vil meget gerne investere i ting, som har et forudsigeligt afkast. Så selskabet er glad for obligationer, ejendomme og vindmøller. ATP vil også gerne investere i den grønne omstilling, så længe det er forudsigelige investeringer, som man kan putte ind i et regneark.
Men der er også behov for, at der bliver skabt nye højteknologiske virksomheder, som vi kan leve af i fremtiden til erstatning for de gamle industrivirksomheder, som vi lever af i dag.
Og der står det noget mere sløjt til med investeringsvilligheden hos ATP og de andre pensionsselskaber.
ATP bruger ganske vist en hel side i årsrapporten på at fortælle om en investering i energivirksomheden Innargi, der bygger et nyt jordvarmeanlæg i Aarhus.
TP har også investeret i Veo Technologies, der har udviklet kameraer og et it-system til at optage fodboldkampe.
Men det er små investeringer, der ikke rigtigt gør en forskel.
De samlede ventureinvesteringer i nye virksomheder udgør kun cirka 0,1 procent af den samlede formue. Og det er alt for lidt, hvis der skal skabes nye højteknologiske virksomheder.
Som minimum burde vi investere en procent af pensionsformuen i at skabe nye virksomheder, der kan erstatte de gamle.
Vækstfonden er blevet overtaget
Når pensionskasserne ikke vil investere i at skabe nye virksomheder, er der brug for investeringer andre steder fra. Vækstfonden er en af de få investorer, der de sidste 30 år har investeret i nye virksomheder.
Top 50 listen, som Computerworld udgiver i næste måned, viser således, at de 50 mest værdifulde dansk-startede it-virksomheder har en værdi på cirka 500 milliarder kroner Men de største af virksomhederne er flyttet til udlandet, blandt andet fordi de havde svært ved at skaffe kapital i Danmark.
Vækstfonden var for eksempel den eneste, der var villig til at låne penge til Jobindex for 25 år siden, da firmaet blev stiftet.
Og Vækstfonden har været med til at skabe flere af de andre danske it-virksomheder, der er med på Top 50 listen.
På den baggrund er det bekymrende, at Vækstfonden er blevet nedlagt og er blevet en del af Danmarks Eksport- og Investeringsfond, hvor bestyrelsen bliver ledet af folk, der kommer fra netop pensionsselskaberne og ATP.
De har ganske vist forstand på investeringer, men de har ikke skabt mange nye virksomheder.
Risikoen er, at den nye fond vil fokusere på den grønne omstilling og gamle industrier, og ikke investerer så meget i nye virksomheder og ny risikabel teknologi.
Og så vil der ikke være nogen højteknologiske danske virksomheder, vi kan leve af, når vi en gang går på pension.
Du kan selv dykke ned i ATP's årsrapport her.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
