Efter to års forhandlinger har Europa-Parlamentets ledende parlamentariske udvalg torsdag godkendt udkastet til den længe ventede AI Act, hvilket baner vej for en plenarafstemning i midten af juni.
Det var et stort flertal, der i Parlamentets udvalg for borgerrettigheder og det indre marked, vedtog et noget skrappere lovudkast, end der indledningsvist var blevet foreslået.
Det rapporterer Reuters.
AI Act anses som en slags flagskibslovgivning for EU og har til hensigt at regulere brugen af kunstig intelligens baseret på den kunstige intelligens' potentiale for at forårsage skade.
Samtidig ventes EU's AI-lovgivning at blive den første omfattende lovgivning af sin art, der vil forsøge at styre teknologien med nye retningslinjer for brugen af ansigtsgenkendelse, biometrisk overvågning samt andre AI-værktøjer.
Næste skridt er en plenarafstemning, der indtil videre har 14. juni som en mulig dato.
Når medlemmerne af Europa-Parlamentet også formelt har stemt for forslaget, vil forslaget gå ind i den sidste fase af lovgivningsprocessen, der omfatter indledningen af forhandlingerne med EU-Rådet og Kommissionen – de såkaldte trilog-forhandlinger.
Vanskelig aftale og forbud mod ansigtsgenkendelse
Dragos Tudorache, en af medlemmerne af Europa-Parlamentet, der er med til at udarbejde loven, udtalte, at der var tale om en vanskelig aftale.
"Men det er en pakke, som jeg tror, giver noget til alle, der deltog i disse forhandlinger," siger han til Reuters.
Ifølge udkastet vil AI-værktøjer blive klassificeret alt efter, hvor lav eller høj deres risikoniveau opfattes. Det betyder, at regeringer og virksomheder, der gør brug af disse værktøjer vil have forskellige forpligtelser alt afhængig af, hvad risikoniveauet er for de benyttede værktøjer.
Ved torsdags afstemning besluttede europaparlamentarikerne også at forbyde brugen af ansigtsgenkendelse i offentlige rum, prædikative politiværktøjer, der skal 'forudsige kriminalitet' samt at indføre gennemsigtighedsforanstaltninger på generative AI-værktøjer som eksempelvis ChatGPT fra OpenAI.
Kim van Sparrentak, medlem af Europa-Parlamentet fra Nederlandene og en del af den grønne gruppe, kaldte afstemningen om at regulere AI for en milepæl.
"Det sender et klart signal fra Parlamentet om, at grundlæggende rettigheder bør være en hjørnesten i det."
"AI skal tjene mennesker, samfund og miljø, ikke omvendt," lød det videre.
Lovudkastet vil nu blive sat til afstemning på plenarmødet i Europa-Parlamentet i juni, før de endelige vilkår vedtages i de såkaldte trilog-forhandlinger, der involverer repræsentanter for Europa-Parlamentet, EU-Rådet og Europa-Kommissionen.
Efter at vilkårene er aftalt, og lovforslaget bliver lov, vil der være en henstandsperiode på omkring to år for at give berørte parter mulighed for at overholde reglerne.