Digitalisering, cybersikkerhed, virksomhedsdata og meget mere.
Der var mange digitale problemstillinger at tage fat på, da 12 danske EU-parlamentarikere var i København for at give en briefing på de største temaer for EU i 2023.
”Jeg skal nøjes med at fremhæve en enkelt ting nemlig cyber. Vi er sindssygt optaget af det. Selvfølgelig i lyset af Ukraine-krigen, men også fordi cyberkriminalitetet de seneste år er eksploderet,” siger Morten Løkkegaard (V) i sin indledende tale ved arrangementet.
Han nævner primært NIS2 som er meget aktuelt, da implementeringen nu er i gang, men han nævner også, at The European Cyber Resilience Act (CRA) ligeledes er på vej.
CRA har til formål at sikre, at hardware- og softwareproducenter får nogle rammer, så antallet af vellykkede cyberangreb mod dem falder.
Han sætter derudover fokus på, at erhvervslivet i EU mangler kontrol med egne data og derfor sakker bagud til Kina og USA, og derfor skal der implementeres regler i EU, som gør, at virksomheder kan bruge data, de selv generere gennem brug af deres produkter.
Et udfordrende år
Efterfølgende kommer Christel Schaldemose (S) op og taler om
”Jeg tror virkelig, at vi kommer til at være udfordret i år,” siger hun med reference til blandt andet Ukraine-krigen.
Hun sætter også fokus på de sociale mediers brug af data til algoritmer, og hun nævner Digital Service Act (DSA).
DSA sætter rammer for digitale markedspladser, sociale medier og andre digitale platforme om at håndtere ulovligt indhold og desinformation samt forbud mod vildledende praksis og visse typer målrettet annoncering.
Her vil der være ekstra strenge regler for platforme med mere end 45 millioner månedlige brugere.
Disse skal blandt andet give brugerne mulighed for at fravælge anbefalinger baseret på profilering. Dertil skal der være mere åbenhed om deres algoritmer.
Hun lufter også bekymring om Elon Musks køb af Twitter, fordi hun mener, at han sender platformen i kollisionskurs med DSA.
Mange emner på bordet
I alt holdt 12 EU-parlamentarikere taler om de største udfordringer.
Der var tale om Morten Løkkegaard (V), Christel Schaldemose (S), Margrete Auken (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Nikolaj Villumsen (EL), Anders Vistisen (DF), Marianne Vind (S), Asger Christensen (V), Karen Melchior, Kira Marie Peter-Hansen (SF), Niels Fuglsang (S) og Bergur Løkke Rasmussen (V).
Udover cybersikkerhed, virksomhedsdata og sociale medier bliver der sat fokus på flere andre områder.
Morten Helveg Petersen sætter fokus på digitalisering af forskellige processer, som han mener, at Danmarks retsforbehold står i vejen for. Blandt andet i form af afskæring fra at politiet kan dele digitalt bevismateriale på samme måde som andre EU-lande.
Han nævner ligeledes digitalisering af visumregler, som er i gang med at blive forhandlet i EU.
Marianne Vind fremhæver de store teknologiske platforme som eksempelvis Wolt, der ansætter folk som selvstændige med eget CVR-nummer, hvilket ifølge hende skaber konflikter med arbejdsmarkedets parter.
Hun er medforhandler af Platformsdirektivet og går efter at ændre måden, de digitale platforme ansætter på.
Asger Christensen fra Venstre fremhæver, at der skal ske drift i den grønne teknologi på landbrugsområdet.
Karen Melchior, der er tidligere Radikale Venstre og nuværende løsgænger i forhold til danske partier, men dog stadig er en del af Renew-gruppen i EU-parlamentet, sætter fokus på, at Europa er en meget datarig region, men som også er ”nærige” med data.
Hun mener, at der er brug for regulering af, hvornår regeringer kan anmode om virksomheders data i nødstilfælde som pandemier samt at sikre borgere mod datamisbrug fra stater.
Hertil kom der også emner, som ikke var direkte tech-relaterede, men som kan ramme industrien på anden vis.
Blandt andet skal energiområdet i EU revurderes, hvilket kan få betydning for, hvordan datacentre skal bygges, da der er stillet forslag om, at det for eksempel skal på fjernvarme med mindre, der kan argumenteres for, hvorfor det ikke er muligt.
Tiltag som AI Act, som omhandler lovgivning om kunstig intelligens blev også nævnt, mens digitalisering af transportsektoren ligeledes blev omtalt.
Dertil sætter Kira Marie Peter-Hansen fokus på lønåbenhedsdirektivet, som kommer til at betyde noget for selskabernes åbenhed om løn, hvilket naturligt også rammer tech-virksomheder.
