Katte er dovne. De har altid tid til en lur. Men katten besidder også en legendarisk nysgerrighed. Der skal ikke meget til at fyre op under kattens trang til at undersøge alt nyt og ukendt.
Nysgerrighed har givetvis dræbt en kat eller to - som ordsproget lyder - men nysgerrighed og lyst til at udforske skaffer katten nyt hjem, nye jagtmarker og ny partner. Katten leger, øver sig og skærper sine sanser, så den er klar til at slå til, når det virkelig gælder.
Vi mennesker minder i vores arbejdsliv lidt for meget om den sovende kat, og vi kunne bruge mere af kattens vildskab og nysgerrighed.
"Business as usual" er for komfortabelt. Vi er simpelthen ikke nysgerrige nok. Vi tror, at vi på den måde undgår farer, men vi går glip af nye muligheder. Og vi træner ikke skarpheden, så den er der, når vi skal bruge den.
KPI = Kill Personal Initiative
Den intellektuelle inerti bliver rigtig tydelig, når man ser, hvordan ledere bruger data.
I traditionel business intelligence bygger vi rapporteringssystemer på modeller, som konsulenter anvender og genbruger i forskellige virksomheder. Vores dashboards og rapporter viser os, om virksomheden kører som sædvanligt.
Målet er at forblive sikkert inden for komfortens og det velkendtes grænser. Når vores tal skiller sig ud, gælder det om hurtigst muligt at få dem rettet ind og komme tilbage på sporet.
Vi bruger ikke tid på - og vi er ikke motiverede til - at udforske den nye situations muligheder. KPI burde stå for "Kill Personal Initiative".
Hvis det er klogt at være nysgerrig, så er Business Intelligence, som den praktiseres i dag, alt for ofte ikke særlig godt begavet.
Fristelsen til ikke at vide noget
Nysgerrighed hjælper dig i nye situationer. Men den gør dig også mere intelligent.
Nylige undersøgelser foretaget af neuroforskeren Charan Ranganath (og andre, der anvender funktionelle MR-scannere) viser, at hvis man er interesseret i et spørgsmål, så forbedrer man hjernens evne til at finde et svar.
Nysgerrighed øger aktiviteten i hjernen og tilfører dopamin, som er en neurotransmitter, der regulerer glæde og tilfredshed.
Denne stigning forekommer især, mens man forestiller sig svaret. Forskerne fandt desuden øget aktivitet i hippocampus, som er den del af hjernen, der menes at være vigtigst for at skabe erindringer.
Du undrer dig måske over, hvor jeg vil hen med alt dette? Er "ren og skær nysgerrighed" ikke en slags meningsløs, frugtesløs distraktion? Er det virkelig min anbefaling?
Faktisk har hjerneforskerne fundet et andet resultat, som i høj grad vedrører vores professionelle liv.
Nysgerrigheden stimuleres, når vi i forvejen forstår et emne, men støder på et hul i vores viden. Vi er nysgerrige, når vi føler os udfordret til at kigge nærmere på det ukendte.
Pas på hullerne
I en verden i hastig forandring kan dashboards og KPI'er - paradoksalt nok - være farlige. Men hvad kan vi gøre ved det?
Et af svarene hedder selvbetjente analyser. Brugerne skal frisættes til at udforske og finde egne løsninger på nye problemer. De skal ikke vente på, at it-afdelingen afleverer en data eller en ny rapport.
Mange analyseværktøjer flytter bare de gamle problemer væk fra it og over på brugerne, og de baner ikke nødvendigvis vejen for nye løsninger.
Trods min kritik ovenfor fraråder jeg, at man kasserer alle de traditionelle BI-værktøj. Man skal vide, hvor man er i forhold til plan og budget.
Men vi kan gøre det meget bedre end statiske oversigter og rapporter! Vores data er trods alt en digital repræsentation af vores komplekse daglige forretning.
Hvis vi ikke er nysgerrige efter at lære mere om forretningen, hvorfor er vi her så overhovedet?
Byg bro til data
Noget af det vigtigste er, at overordnede KPI'er og rapporter linker til flere detaljer, så man hurtigt kan undersøge afvigelser.
KPI'er har brug for en "hvorfor-knap", som informationseksperten Claudia Imhoff kalder det. Det er ikke nok at vide, at et problem eksisterer. Man skal kunne navigere hen til de underliggende data, hvilket jo klart er muligt med nyere BI-platforme eller datavisualiserings-værktøjer.
Rapporter, KPI'er og visualiseringer kunne i sig selv være langt mere dynamiske.
Diagrammer viser hvad, der var relevant, dengang udvikleren oprettede dem. De viser, hvad en analytiker oprindeligt mente havde betydning.
Interaktive diagrammer og tabeller og KPI-visualiseringer er bedre, fordi enhver bruger kan følge sin nysgerrighed og dele det nye, de finder frem til. Datavisualiserings-værktøj er typisk mere fleksible på det område end BI-værktøjer.
Men selv om man både har en bro til de underliggende data og har interaktive visualiseringer af data, så er det måske ikke nok til at skabe engagement i data om virksomheden. Der SKAL være nysgerrighed, når der er et hul i vores viden. Vi skal udforske de huller, hvor vi ikke ved nok.
Vis det, der ikke kan ses
Hvordan kan du vise et hul i din viden, når du ikke ved, at det er der?
Hemmeligheden er at give brugerne noget, som Peter Pirolli i en anden katte-metafor om bæredygtighed har kaldt "duften af information".
Stikord i præsentationen af data hvor man antyder, at der er områder, som kan udforskes, og hvad der er at finde der.
Jeg kender for eksempel en kirurg, som bruger en app til at vise, hvilke lægemidler og tjenester hun trækker på ved et indgreb. App'en viser også (sorteret og med farvede skraveringer) de lægemidler og tjenester, der ikke ordineres.
Skraveringen distraherer ikke kirurgen, når hun har et specifikt, klart defineret spørgsmål, der skal besvares. Men de yderligere visninger kan vække hendes nysgerrighed, når der er huller i hendes viden.
Hun kan spørge sig selv "hvorfor tilbyder jeg ikke denne nye tjeneste?" og "hvorfor anvender akutafdelingen et andet smertestillende middel?" (Svar: Fordi de ofte må arbejde uden patientjournaler og derfor skal anvende de sikreste, mindst specifikke lægemidler).
Disse undersøgelser, som nogle gange er sjove at lege med og andre gange er dybt alvorlige, påvirker grundlæggende hendes professionelle intelligens.
For at blive i katte-metaforen: Der er et gammelt ordsprog, der siger, at "nysgerrighed dræbte smedens kat". På engelsk er det udvidet med, "men tilfredsstillelsen fik den til at gøre det igen og igen".
Katten som art har klaret sig temmelig godt, og den er sikkert godt tilfreds med en ekstra dosis dopamin. Så vær som en kat, når du arbejder. Glæd dig over din nysgerrighed!
