Torsdag afslørede det offentlige Danmark sin strategi for den fortsatte digitalisering.
Og jeg blev allerførst rigtig glad, da jeg løb den igennem.
Du kan læse mere om planen her: Her er hele Danmarks it-plan frem mod 2020: Disse ni områder skal der satses på
Hjemme på mit arbejde handler snakken i kantinen nemlig ofte om håbløse, offentlige systemer, og det er altid en fornøjelse at grine af skoleintra, systemer til at søge opholdstilladelse, og hvad vi ellers støder ind i.
Måske er vi miljøskadede, men åbenbart ikke mere, end at det offentlige selv kan se, at den er gal.
For strategien handler rigtig meget om brugevenlighed.
Let, hurtig og sikre god kvalitet
Det digitale skal være let, hurtigt og sikre god kvalitet, står der allerførst i strategien. Yes!
Hvad skulle det også nytte at udvikle digitale løsninger, som folk ikke kan finde ud af at bruge? Beviseligt meget lidt, kan jeg svare.
Brugervenlighed i det digitale Danmark er en no-brainer - og den er både tiltrængt og velkommen.
Strategien bruger ord som "brugervenlig" og "brugerrejser", det er skønt at læse, for der er meget at tage fat på og det kan kun går for langsomt. Tænk alene på den digitale post, som mange stadig bøvler med at forstå og som de unge helt ignorerer.
Og væk er det gamle, grimme ord "tvangsdigitalisering."
Nu handler det om at gøre borgernes digitale liv overskueligt og ligetil.
For stat og kommune handler det også om at underbygge den tillid til samfundet, som er så særlig for Danmark, og som stadig kan findes derude.
Men mere digitalt bureau er der så heller ikke at finde i strategiens fokus på brugervenlighed.
Digitale bureauer har nemlig en irriterende vane med at stille konkrete mål op - og derefter måle hvordan det går med at nå dem. Og det er der ikke så meget af.
Der er opstillet vage mål, som lyder godt, uden at være konkrete og derfor ikke er målbare.
"Den offentlige sektor skal tilbyde digital service og digitale velfærdsløsninger af højeste klasse" og "digitalisering skal medvirke til en mere sammenhængende og effektiv offentlig sektor."
Det lyder godt. Men hvornår er vi en succes? Hvornår skal vi være det? Her ville jeg gerne have klare, målbare KPI'er og datoer for deres opnåelse.
Lad os tage kommunerne som eksempel.
Dem er der stadig rigtig mange af, og de løser for en stor del de samme behov for deres borgere.
Men i deres selvforståelse er de grænseløst forskellige, og derfor går de til digitaliseringen hver for sig.
De bygger ESDH-systemer, dagsordensystemer og borgerrettede websites uafhængigt af hinanden. De har stadigt færre midler at gøre godt med og kun ganske få af dem har ressourcerne til at udbyde og styre digitale projekter.
Den nye digitaliseringsstrategi ville have været modig, hvis den havde adresseret den udfordring.
Ultimativt burde man sige, at KL stod for at udvikle og drive alt det fælles - og så lade den enkelte kommune om det særligt lokale.
I det mindste bare på samme skala
Jeg ved godt, at det kommunale selvstyre er en stærk bastion at indtage, men så kunne man jo begynde med at sige, at alle får målt deres brugervenlighed på den samme skala, så de kan sammenligne sig og lære af de bedste i stedet for at bruge kræfter på at opfinde 98 dybe tallerkener ud af ingenting.
Strategiens anden del handler om at styrke væksten. Her finder vi et enkelt konkret mål, nemlig at reducere erhvervslivets administrative byrder med tre milliarder korner. Skønt!
Men hvordan man lige måler om det lykkes, forholder den sig ikke til.
Der er også gode tanker om at slippe de offentlige data fri i skyen, så virksomheder kan udnytte dem. Ideerne fejler ikke noget.
Den sidste del handler om, at det offentlige skal passe endnu bedre på sine data,
Alle myndigheder skal følge ISO27001 - og i øvrigt skal alle danskere blive bedre til at begå sig digitalt, og det er jo smukke hensigter hele vejen.
Jeg hæfter mig ved, at "Den offentlige sektor skal sikre en robust og effektiv drift af samfundskritiske systemer og it-infrastrukturer." Som gammel journalist går jeg stærkt ind for samfundskritik - og det er klart, at vores vigtige systemer skal køre godt.
Men kunne vi gøre det lidt mere konkret?
Andre vil finde det morsomt at diskutere modsætningen mellem at ville dele mange data og samtidigt beskytte dem bedre, men jeg mener jo bare, at det der privatliv er overvurderet.
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal styre indsatsen frem til 2020. Den er fuld af smukke hensigter, men fattig på konkrete mål og helt uden deadlines.
Jeg ønsker alle offentlige instanser held og lykke med at føre den ud i livet.
Her er hele Danmarks it-plan frem mod 2020: Disse ni områder skal der satses på
Kritik: Danmarks nye it-strategi er for blød og mangler klare mål.
