Interview: For halvandet år siden skiftede Johnny Vad fra en it-stilling i en privat virksomhed til et job som it-chef i det offentlige, nærmere bestemt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune.
Det skifte åbnede øjnene for en helt ny verden og ikke mindst en anderledes måde at tænke forretning på, fortæller han til Computerworld.
"Fra en grundlæggende styring baseret på en optimering af omsætningen, skiftede målene nu til at omhandle elementer, der betyder noget i menneskers liv," siger Johnny Vad.
"Fokus gik fra forretningsmål som time to market, mersalgsmuligheder, markedsandele, lavere produktionsomkostninger til nye mål om fokus på borgerens ressourcer frem for barrierer, tværfaglighed i opgaveløsningen, fokus på en tidlig indsats og brugerinddragelse."
Med andre ord: Fokus blev flyttet fra bundlinjen til hele "regnskabet" - startende med de bløde værdier i toppen.
Men økonomien spiller vel stadig ind?
"Meget. Vi har de rammer, vi har. Dem skal vi så gøre det bedst muligt indenfor. Men når man går fra benhård bundlinjestyring over til helhedsorienteret forretning, hvor der i øvrigt er rigtig mange interessenter, så kræver det noget mere."
"Hvis man vælger at bruge 50 kroner mere for senere at kunne tjene 100, så kan man ikke bruge de 50 kroner, før de er taget fra noget andet i budgettet - og det kan være svært uanset, hvor godt et initiativ der er sat i spil"
Første arbejdsdag blev en øjenåbner
Da han havde den første arbejdsdag i Aalborg Kommune blev Johnny Vad budt velkommen med et to-dages lederseminar.
Og allerede efter forvaltningsdirektørens introduktion til dagsordenen var han helt sikker på to ting:
"For det første var målstyringen noget mere bred og kompleks, end jeg tidligere havde oplevet, og så viste det sig, at der ikke var en let eller ligetil løsning på de mål, der blev sat - set gennem en it-mands briller," forklarer Johnny Vad om den første dag på jobbet.
"Hvis et system har et problem, så genstarter man. Hvis det stadig er der, så geninstallerer man, og er det ikke gået væk, så skifter man leverandøren ud. It-problemer kan typisk altid løses enkelt og relativt hurtigt, hvis bare man handler. Sådan er det ikke med mennesker - der er ganske få lette løsninger."
Efter halvandet år på posten føler han sig stadig forholdsvis ny i organisationen.
"Men nu ved jeg da, hvad det er, jeg ikke ved, og hvem jeg skal spørge," siger han.
Den forandrede tilgang til it ser han dog ikke som en forhindring for at udvikle disciplinen.
"Når man har en idé, så skal man tænke sig om to gange før, at man forsøger at forklare, hvordan bits og bytes kan omsættes til tværfaglighed, en tidlig indsats og inddragelse - men det kan altså sagtens lade sig gøre," fortæller it-chefen fra Aalborg.
Selv om udgangspunktet er anderledes i den offentlige sektor, kan man sagtens hente god inspiration fra det private.
"Jeg tænker eksempelvis stadig på kommunens borgere som kunder, og jeg arbejder stadig efter princippet om, at desto tættere en medarbejder er på vores kunder, desto mere forretningskritisk er det for os at holde de it-værktøjer, som medarbejderen bruger, i luften."
Hvis du helt kort skal sætte ord på forskellen mellem offentlig og privat it, hvad er det så?
"I det offentlige er der langt større helhedsfokus, mens det private hurtigt kommer til at handle om afskrivningsperioden på fire år," siger han.
"Jeg kunne jo godt få et stort overskud på mit budget ved ikke at give ydelser til brugerne, men den går selvfølgelig ikke. Jeg bliver ikke målt på overskud, men på de ydelser jeg leverer."
Personlige ydelser giver mange it-systemer
Den tilgang betyder også, at der kommer nogle naturlige barrierer inden for effektiv it-drift.
"En sagsbehandler kan sidde med 14 forskellige fagsystemer for at kunne håndtere sit arbejde. Dem kan man ikke bare lige lægge sammen. En ting er, at det er forskellige leverandører, men lovgivningen er ligeledes meget kompleks."
Han henviser til den uhyre brede vifte at ydelser, der skal leveres fra offentlig hånd.
"Hvis du bare tager sociallovgivningen og skal køre en sag igennem den, så er der et hav af paragraffer og undtagelser, der gør hver eneste sag unik. Det betyder derfor, at en sagsbehandler er nød til at flytte indsatsen rundt blandt de systemer, hvor oplysningerne enten findes - eller skal registreres. "
Så det giver god mening at have mange it-systemer?
"Nej, det er bestemt ikke optimalt, at man skal omkring så mange forskellige løsninger, og det er noget, vi forsat skal have fokus på at gøre bedre."
Er du bundet på hænder og fødder i it-afdelingen?
"Nej slet ikke. Der er masser af vilje til at gøre tingene smartere, så man skal faktisk tænke mere kreativt. Men den centrale (lov)styring er meget stram. It-afdelingen kunne nok blive mere effektiv, hvis forretningen/den enkelte kommune fik lidt mere plads og lovgivningen fyldte lidt mindre. Der er kommunalt selvstyre, det kunne godt smitte lidt af på it-løsningerne."
Det offentlige er ikke en pause
Når det handler om arbejdstiden, så er forskellen mellem offentlig og privat knap så stor.
Hvis nogen tror, at man som offentligt it-leder lægger færre interessetimer, end man ville gøre i det private, så tager man fejl, fortæller Johnny Vad.
"For mig er det mindst det samme niveau. En normal dag består typisk af en fem til syv aftaltemøder i kontortiden, en 50-60 nye mails og en aften, der typisk ender med en bærbar på skødet, efter børnene er lagt i seng. Ingen forskel der."
På medarbejdersiden har afdelingen fundet et best practice-princip.
"Vi er gået fra årlige medarbejderudviklingssamtaler til i dag at afholde månedlige samtaler på en halv time med fokus på trivsel og kompetenceudvikling. It og de kompetencer, som en it-medarbejder skal have, flytter sig løbende. Derfor har årlige samtaler rent kompetencemæssigt en meget lille værdi," fortæller han
Håndterer dine medarbejdere i it-afdelingen projekterne på en anden måde end i det private?
"Nej, ikke grundlæggende. Men skal jeg peget på noget, så må det være, at der nok er en mere demokratisk proces omkring det at tage beslutninger."
Men der er vel også en del stive regler i en politisk organisation?
"På nogle områder er der forskel. Man kan eksempelvis ikke bare ansætte fra sit netværk. Der er en proces omkring det. Men det har bestemt også sine fordele."
To bekymringer
Hvad er din største bekymring i forhold til fremtiden som it-chef i det offentlige?
"Jeg har fået to."
"Den første er i forhold til de meget store projekter, som Kombit er i gang med at gennemføre på Kommunernes Ydelsessystem, Kommunernes Sygedagpengesystem og Sagsoverblik/Partskontakt samt etableringen af nye fælleskommunale støttesystemer."
De fire systemer er fagsystemer til kommunerne, og de er udviklet for at bryde det monopol, som KMD tidligere har haft på området ved at bryde et system op i fire dele.
"Det er bestemt udmærket med monopolbrud, men går man som it-medarbejder ind under motorhjelmen, så er der mange væsentlige spørgsmål i relation til drift, økonomi og løsningsarkitektur, som mangler at blive besvaret."
Hans anden bekymring omhandler leverandørsituationen og det at holde markedet for kommunale it-løsninger åbent og i fri konkurrence.
"Vi har på det seneste oplevet, at Kombit etablerer løsninger, hvor man modsat SKI's tre-måneders opsigelse kræver en uopsigelig tilslutningsperiode på otte til ti årog ingen klare ramme for TCO-økonomien i en løsning. Rent it-mæssigt er det tæt på et monopol, og det er både teknisk og leverancemæssigt helt unødvendigt, når vi taler løsningsområder, hvor der i forvejen findes aktører på markedet."
It-afdelingen i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune har i øvrigt også valgt at overvåge sine leverandører og har derved sænket nedetiden fra 37.000 timer til næsten intet på bare et år.
Læs den historie her: Sådan fik Johnny Vad reduceret it-nedetiden fra 37.000 timer til næsten nul på et enkelt år
Læs også:
Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør
Leverandør søges: Stor offentlig it-løsning til alle danskere
