Systematic forærer staten it-system til coronavirus-testcentre

Staten betaler blot 7.500 kroner om måneden for driften af it-systemet til landets coronavirus-testcentre. Systematic har udviklet løsningen på tre uger og foræret systemet til staten.

Aarhusianske Systematic har gratis stillet et it-system, der giver overblik over kapaciteten på landets coronavirus-testcentre, til rådighed for de danske sundhedsmyndigheder.

Systematic har udviklet systemet med navnet Columna Flow Capacity Management på bare tre uger, og implementeringen er også sket uden beregning.

Sundheds- og Ældreministeriet dækket blot egne omkostningerne til driften, som er på 7.500 kroner måneden.

Det oplyser Systematic i en meddelelse til Computerworld.

"Columna Flow Capacity Mangement er en avanceret løsning, som anvendes til kapacitetsstyring og at give overblik over sengepladser og det forventede antal indlæggelser og udskrivelser. Den model, der anvendes i testcentrene, er en mere enkel konfiguration, men løsningen kan udvides til også at vise antallet af indlagte på de særlige covid-19 afsnit, antallet af ledige respiratorer og beholdningen af værnemidler på alle landets hospitaler," lyder det fra Henrik Jespersen, Group Senior Vice President hos Systematic i meddelelsen.

Læs også: Dansk smittesporings-app kan downloades nu

Ministeriet tog imod godt tilbud
Og sådan et tilbud ville ministeriet ikke afslå.

Det fortæller ministeriets digitaliseringschef Nanna Skovgaard i meddelelsen.

"Når regeringens strategi er at teste langt flere danskere, så vi kan få brudt smittekæderne, så skal vi være sikre på at vi kan styre kapaciteten, så særligt vigtige grupper som nære kontakter til smittede altid kan komme til med det samme. Samtidig skal vi undgå tunge, bureaukratiske indrapporteringsregimer, så sundhedspersonalet kan bruge deres tid på at teste borgere," lyder det fra Nanna Skovgaard, der fortsætter:

"Da Systematic tilbød gratis at udvikle en enkel og fleksibel løsning, som automatisk kunne overvåge testcentrenes kapacitet ud fra det data vi allerede har, tog vi gladeligt imod."

Columna Flow Capacity Management er en forsimplet udgave af Systematics Columna-system, der anvendes på en lang række danske hospitaler.

Læs også: Guide til Danmarks spritnye corona-app: Bør du hente Smittestop til din mobil?

Netcompanys gratisudviklede app endte med millionregning
Systematics gave til staten følger den praksis, som Netcompany igangsatte ved gratis at udvikle første udgave af statens nye smitteopsprings-app.

Det projekt endte dog ikke med at blive lige så billigt som først meldt.

Netcompanys gratisudviklede første version blev nemlig kasseret, da staten i stedet foretrak en løsning, som byggede på Apple og Googles API.

Smittestop-appen, der udkom i midten af juni måned, koster derfor den danske stat omkring 20 millioner kroner.

Netcompany scorer omkring halvdelen af det beløb.

Derfor vil staten også hurtigst muligt sende løsningen i udbud til efteråret.

"Selve løsningen med drift og udvikling skal i udbud hurtigst muligt. Vi regner med at gå i gang med det her i efteråret. Nu skal vi lige igennem den første udbredelsesfase, men det er kun en midlertidig kontrakt, der er indgået med Netcompany," lød det fra Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, til Computerworld, efter appen var udkommet.

Det kan du læse mere om her: Staten vil sende Smittestop-app i udbud efter sommerferien



Premium
TDC trak sig fra fiberudrulning og smækkede med døren i Slagelse Kommune: Nu graver TDC igen i kommunen
Efter flere måneders stridigheder mellem TDC og Slagelse Kommune valgte teleselskabet af afblæse fiberudrulningen i byen. Nu viser det sig, at Danmarks største teleselskab igen graver fibernet ned i kommunen.
Computerworld
YouSee lancerer ny streamingtjeneste i Danmark
Efter sommerferien går YouSee i luften med et nyt streamingtilbud til danskerne, der beskrives som et af verdens mest streamende folkefærd.
CIO
Torben Fabrin og Arla måtte på få dage omstille hele deres produktion da coronaen ramte
Da coronaen ramte verden måtte mejerigiganten Arla på få dage omstille sin produktion. Samtidig voksede salget massivt til supermarkeder mens institutioner og restauranter gik næsten i stå. Hør hvordan Arla kom gennem krisen ved blandt andet være klar med realtime analytics.
Job & Karriere
På jagt efter et it-job i Jylland? Her er 10 stillinger fra Aabenraa til Aalborg, der ledige netop nu
Vi har fundet en række spændende stillinger til dig, der jagter et it-job. Her kan du vælge og vrage mellem ledige stillinger lige fra Aabenraa til Aalborg.
White paper
God it-sikkerhed kræver hurtige og kontinuerlige opdateringer på tværs af dit it-landskab
Konsekvenserne kan være uoverskuelige, når en it-kriminel får adgang til virksomhedens systemer. Typisk kan tabet af tid, tabet af indtægter og tabet af omdømme gøres op i millioner. I dette whitepaper kan du derfor læse om fordelen ved kontinuerligt at arbejde med it-sikkerhed og sårbarheder – og hvordan du kan sikre hurtige og kontinuerlige opdateringer på tværs af dit it-landskab. Også uden at skulle bruge dagevis på at researche trusler og de relevante opdateringer.