I sidste uge afgjorde EU-Kommissionen med den danske EU-kommissær Margrethe Vestager i spidsen, at Irland i en længere årrække har opkrævet alt for lidt skat af den internationale it-gigant Apple.
Afgørelsen betyder, at EU-Kommissionen har pålagt den irske regering at uddele en skattelussing på 100 milliarder kroner plus renter og renters renter, hvilket formentligt sender Apples skatte-efterregning op i nærheden af 150 milliarder kroner.
Apple har kaldt sagen for en omgang politisk heksejagt på en amerikansk virksomhed, som har forhandlet sig frem til en skatteaftale med de irske myndigheder - en aftale som blev indgået tilbage i 1991.
Apples særaftale med de irske skattemyndigheder om en skatteprocent på 0,005 har betydet, at it-selskabet har kunnet trække større overskud ud af Europa end ellers, og at it-giganten i årenes løb har skaffet tusindvis af irere job på Apple-fabrikkerne.
Hvordan ender sagen mon?
Oven på EU-afgørelsen er der opstået massiv uenighed i det irske parlament - for hvis Irland bare efterlever EU-Kommissionens afgørelse, risikerer landet at miste Apple som arbejdsgiver og ja, skattebidrager.
Desuden kan Irland med sin generelt lave selskabsskat risikere at miste et hav af it-giganter som Dell, Microsoft og Amazon, der ved at trække teltpælene op her og nu eventuelt kan undgå at havne i samme fedtefad som Apple.
Computerworld har spurgt advokat Michael Honoré fra advokatfirmaet Bech-Brun om at vurdere mulige udfald af sagen, da han er ekspert i EU-ret, statsstøtteret og generel konkurrenceret.
Med afsæt i lignende sager omkring kaffekæden Starbucks og bilfabrikanten Fiat vurderer advokaten her i fem scenarier, hvordan det hele kan ende på trods af, at EU-Kommissionen ikke har offentliggjort hele sin afgørelse i den irske Apple-sag.
Scenario 1: Apple betaler
At Apple skulle betale et sted mellem 100 milliarder og 150 milliarder kroner uden nogen form for sværdslag, vurderer Michael Honoré som totalt usandsynligt, hvilket de seneste dages presseballade fra Apples side da også har bevist.
Derfor vil Apple anke afgørelsen og anke igen, hvis selskabet ikke får medhold.
Den slags ankesager kan alt i alt trække ud i op til seks år.
"Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at en statsstøttesag ikke har opsættende virkning, hvilket betyder, at Apple altså skal betale, inden afgørelsen i eventuelle ankesager ligger klar," forklarer Michael Honoré.
Han fortæller, at Apple kan få udsat betalingen, mens sagen står på, hvis selskabet opfylder to helt specifikke betingelser.
Den ene betingelse omhandler det latinske begreb 'fumus boni iuris'.
Det betyder frit oversat, at det skal lugte af retfærdighed; altså om Apple har en god nok sag til at få udskudt betalingen, indtil en endelig afgørelse foreligger ovenpå diverse ankesager.
Denne første betingelse vurderer Michael Honoré, at Apple godt kan leve op til.
"Den anden betingelse omhandler, at selskabet skal kunne bevise, at det vil lide et uopretteligt knæk og ikke kan tåle at betale 100 milliarder kroner plus renter. Dette punkt vil Apple næppe kunne overbevise en dommer om," vurderer Michael Honoré.
Derfor kommer Apple givetvis til at betale skatteregningen på mellem 100 og 150 milliarder kroner, mens ankesagerne står på.
Disse penge vil naturligvis blive betalt tilbage til Apple, hvis Apple ender med at få medhold i sagen. Alternativt kan beløbet sættes ind på en spærret konto.
Scenario 2: Apple og Irland anfægter afgørelsen
At både Apple og Irland har interesser i at anfægte EU-afgørelsen, ligger lige til højrebenet.
Apple vil gerne undgå at få et særdeles stort skattesmæk, som koster udbetalinger til aktionærerne.
Irland frygter med god grund, at en ekstraskat til Apple vil starte en yderst uheldig domino-effekt med tech-giganter, der bestiller flyttebiler ud af landet på stribe.
En ankesag vil i første omgang kunne trække ud i op mod fire år, og endnu en ankesag vil kunne tage yderllige to år.
Hvis ankesagen/sagerne bliver tabt, er det betaling ved kasse 1. Hvis ankesagen derimod vindes, så slippes der for betaling.
Scenario 3: Apple stikker af fra regningen
Et tredje scenarie er, at Apple trækker teltpælene op fra Irland og simpelthen smutter fra Europa.
Her kunne man også forestille sig, at selskabet flytter sit europæiske hovedsæde til andre europæiske lande uden for EU som det kommende Storbritannien eller Tyrkiet.
"Man kan godt gemme sig for skattegæld, men at Apple skulle rykke væk fra Europa giver ikke mening, da produkterne jo stadig er i EU," forklarer Michael Honoré fra advokatfirmaet Bech-Bruun.
Derfor skal vi næppe forvente, at Apple forsøger at stikke af fra regningen.
Michael Honoré tilføjer, at der er en yderligere spidsfindighed i opkrævningen.
For Irland kan ultimativt komme ud for, at det er Apples amerikanske moderselskab, der skal betale. Og her er det et åbent spørgsmål, om den irske regering overhovedet har jurisdiktion til den slags uden for Europa.
"Inden for statsstøtteret kigger man meget på koncernbegrebet, og det er jo Apple-koncernen i denne sag, som skal betale."
Scenario 4: Alle lande presser Irland
I kølvandet på EU-afgørelsen har lande som Tyskland og Frankrig bakket Margrethe Vestager og kompagni op med hensyn til at presse den irske regering til at klemme skattemilliarderne ud af Apple.
Er det optakten til et internt europæisk opgør, hvor alle de europæiske lande vil have, hvad der tilkommer dem fra den irske regering, efter Apple har betalt (for) lidt i skat i de respektive EU-lande?
"I det omfang, andre europæiske lande vil opkræve den skat af Apple, som de er gået glip af, vil det irske krav imod Apple blive tilsvarende reduceret. Det fremgår meget klart af Kommissionens pressemeddelelse, som nu er offentliggjort," forklarer Michael Honoré.
Han fortæller, at det derfor ikke kan udelukkes, at der bliver et samspil mellem Irland og de andre europæiske lande i denne sag. Men hvorvidt dette vil være et egentlig pres på den irske regering er nok tvivlsomt.
"Tværtimod kunne man tro, at presset på den irske regering vil blive mindre, hvis de øvrige europæiske lande måtte gå i gang med en opkrævning af den skat, som man hidtil er gået glip af," lyder hans vurdering. "Hertil kommer, at kun Kommissionen kan lægge et egentligt juridisk pres på Irland, da det er Kommissionen, der er den statsstøtteretlige vagthund inden for EU. Man skal heller ikke glemme, at en række andre lande også har haft lempelige skatteaftaler", forklarer Michael Honoré.
Han siger, at den verserende sag illustrerer problemet ved manglende harmonisering på området for selskabsbeskatning inden for EU.
Scenario 5: Irland finansierer lavere selskabsskat
Et noget alternativt resultat af hele sagen er, at Irland får kradset de 100 til 150 milliarder kroner ind fra Apple, hvorefter pengene bruges til en finansiering af lavere selskabsskatter på den grønne ø.
For i Apple-sagen er det specifikt den amerikanske it-gigant, der har fået rabat på skatteregningen i Irland, efter møder mellem Apple og den irske regering tilbage i starten af 1990'erne.
"Hvis man generelt sænker skatteniveauet, er der ikke noget problem, så længe det nye, lavere niveau gælder for alle selskaber. Derfor kan man godt forestille sig, den irske regering for at holde på alle de andre selskaber giver en skatterabat til alle virksomheder etableret i Irland. Betalingen fra Apple kunne eksempelvis finansiere dette," siger Michael Honoré.
Bech-Bruun-advokaten med speciale inden for EU-ret og statsstøtteret vurderer, at det mest sandsynlige udfald af den kringlede sag er en kombination af scenario 1 og 2.
