Indtjeningspotentialet ved brug af data til forretningsudvikling er enormt.
Det forventes nemlig, at Internet of Things (IoT) de kommende 10 år vil generere en omsætning på 14 billioner dollar, hvilket i kroner og ører svarer til 86.000.000.000.000 DKK.
Ergo vil data og især effektiv brug og kobling af data være en forudsætning for overhovedet at drive virksomhed i fremtiden.
Den grundlæggende idé bag IoT er at måle de mere finkornede data om processer, arbejdsgange og/eller begivenheder i en digital form og så anvende disse data til optimering og udvikling af nye ydelser og services.
Gennem store mængder data, også kaldet big data, kan der udvikles algoritmer, som synliggør, hvordan funktioner og processer kan gøres hurtigere, mere effektive og med mindre spild til følge.
Miljø og forretning
Der er derfor både en forretningsmæssig og en potential miljømæssige side af datadrevet forretning.
Hvor 'old school' forretningsudvikling hovedsaglig var baseret på 'gut feeling' snarere end fakta, gjorde introduktionen af business intelligence data til en integreret del af corporate beslutningstagning.
Med big data og IoT er fundamentet nu lagt for datadrevne forretningsmodeller, da IoT leverer de big data, som gør virksomheder og organisationer i stand til gennem dataanalyser at identificere uudnyttede forretningspotentialer, effektiviserings- og optimeringsmuligheder og forbrugsmønstre og så videre.
Det kan der udvikles nye forretningsmodeller ud fra og dertilhørende produktlinjer og serviceydelser, som virksomheden kan tjene penge på.
UPS er et eksempel
Praktiske eksempler på optimering og forretningsudvikling gennem data og IoT er for eksempel UPS, der en flåde på 100.000 køretøjer der bringer pakker ud, og som kører 4,5 milliarder kilometer årligt.
På hvert køretøj måles der på omkring 200 forskellige parametre såsom GPS-koordinater, hastighed, brændstofforbrug og så videre.
På baggrund af disse data kan UPS reducerer nedetiden til halvdelen gennem forebyggende vedligeholdelse af køretøjerne.
Volvo og Bosch er andre eksempler
Et andet eksempel på ny IoT-forretningsudvikling kommer fra Volvo.
Firmaets i-See-produkt er en smart gearkasse, der måler, hvordan en lastbil mest optimalt kører, skifter gear og accellererer hen over en stigning.
Dette deles så med andre lastbiler, der aldrig har kørt på denne stigning - så når en anden lastbil nærmer sig stigningen, kan den også udnytte den optimale tilgang.
Volvo kan derefter potentielt tjene penge på at tilbyde 'den optimale kørsels'-løsning som en digital add-on-service baseret på et månedligt abonnement.
Stefan Ferber fra Bosch forklarer det godt, når han siger:
"Når vi solgte et køleskab, og vi aldrig hørte om køleskabet igen, sagde vi, at dette var det perfekte produkt. Med IoT handler de nye, perfekte produkter ikke om at sælge produktet, men om at give det væk eller sælge det med rabat for derefter at høre fra produktet hvert sekund. Vi kan altså overvåge produktet og tjene penge på netop det forhold.
De store er godt med
Digitaliseringen og brugen af digitale forretningsmodeller har taget fart gennem de seneste fem-syv år, hvor især aktiviteter som salg, kommunikation og samarbejde i større og større omfang foregår digitalt.
Digitalisering af forretningsmodeller betyder samtidig, at der skal indarbejdes nye rutiner, nye samarbejdsrelationer og nye organisationsformer, hvilket kræver nye kompetencer og nye typer strategier for at sikre fortsat forretningsudvikling og vækst.
En analyse af Teknologisk Institut med 455 danske fremstilingsvirksomheder viser, at knap hver tiende fremstillingsvirksomhed i Danmark er med helt fremme, når det gælder digitale teknologier. Derimod er næsten halvdelen af danske fremstillingsvirksomheder slet ikke i gang med disse teknologier.
Analysen viser, at især store, international virksomheder ligger i front med digitalisering, hvorimod de små og mellemstore virksomheder - de såkaldte SMV'er - ligger langt bagud.
Men vi er bagud i forhold til resten af verden
Den digitale udvikling inden for B2C-markedet er gået stærkest, mens anvendelsen af digitale forretningsmodeller kun i mindre grad er implementeret i fremstillingsindustriens B2B-segment.
Her forventes alene en øget anvendelse af digitale salgskanaler - foruden øget omsætning - at kunne få en disruptiv betydning for virksomheders forretningsmodeller.
Udfordringen for SMV’er består som oftest i manglende ressourcer og kompetencer til de store digitaliseringsprojekter. Men faktum er, at de med tiden vil blive valgt fra af deres store kunder, der har brug for at deres leverandører ikke kun kan levere råvarer, produkter og serviceydelser, men også data.
Data er blevet den nye valuta, og det, der sikrer, at de store virksomheder konstant kan optimere deres forretning, processer og værdikæder, så de (for)bliver globalt konkurrencedygtige.
Set i en international sammenhæng er Danmark ved at blive overhalet på flere områder, viser en rapport fra GTS (2015).
I en international sammenligning af virksomheders it-parathed er danske virksomheder faldet fra en 4. plads til en 15. plads siden 2012, hvor det viser sig, at danske virksomheder generelt set er mere tilbageholdende med investeringer i it end virksomheder i de øvrige OECD-lande.
Hvad er problemet?
Men hvad holder danske virksomheder tilbage?
En rapport fra Dansk Industri, Deloitte og Ericsson (2015) viser, at især kompleksiteten af nye teknologier og manglen på de rette kompetencer i virksomheden betyder, at mange virksomheder i dag har svært ved at opstille overbevisende forretningsmodeller.
Virksomhederne har ganske enkelt udfordringer med at estimere udviklingsomkostninger og markedspotentiale, og dette er en alvorlig hindring for virksomhederne. Især da ”proof-of-concept” er betingelsen for at kunne rejse risikovillig kapital til den videre digitale forretningsudvikling.
Faktisk rangerede det at etablere overbevisende business cases som udfordring nummer ét blandt it- og virksomhedsledere fra 35 af Dansk Industris mest toneangivende virksomheder.
Der er derfor brug for bedre metoder til at kunne anskueliggøre og evaluere forretningspotentialet ved de forskellige digitale forretningsmodeller, således at både virksomheder og investorer bedre kan foretage optimale forretningsvalg for deres digitaliseringsproces.
Det er nu eller aldrig
Både praksis og forskning skal være med til at definere disse nye metodikker og løsninger, således at flere små som store virksomheder lettere og mere effektivt kan få påbegyndt og høste profit gennem integration af i starten måske mindre radikale, men signifikante IoT-applikationer for netop deres forretning, processer og værdikæder.
Forskningen inden for digitale forretningsmodeller er stadig i den spæde start, og man kan måske i samme åndedræt udfordre eksisterende 'business model frameworks', som ikke inddrager data eller datastrømme som et element.
Og den digitale udvikling viser tydeligt at data vil være det der fremover skaber og udvikler forretninger på kryds og tværs af værdikæder og økosystemer.
Ergo skal industri og academia sammen skabe den læringskurve og de modeller, der gør danske virksomheder mere digitalt konkurrencedygtige.
For faktum er, at det er nu eller aldrig, hvis danske virksomheder ikke skal sakke bagud, for resten af Europa, USA og Asien står ikke stille, når det gælder digitalisering.
