På lørdag kåres Danmarksmesteren i cybersikkerhed – vi rykker et skridt tættere på Danmarks nye cyberlandshold

Den næste vinder af titlen som Danmarksmester i cybersikkerhed kåres lørdag aften. Danmark rykker nærmere det nye cybersikkerhedslandshold, der skal kæmpe om Europa-mesterskabet i Norge til oktober.

Artikel top billede

(Foto: Ditte Vinterberg Weng)

På lørdag 6. maj bliver den nye Danmarksmester i cybersikkerhed 2023 kåret. I samme ombæring udtrækkes også dette års potentielle kandidater til det danske cyberlandshold.

Sidste år endte to dages intensiv konkurrence i den østrigske hovedstad Wien med guldkonfetti, guldpokal og fejring på rådhuset, da det danske landshold i cybersikkerhed vandt det, der kommet tættest på et officielt EM i Cybersikkerhed.

Det stiller store forventninger til deltagerne ved dette års DM. Og målet er helt klart for Jens Myrup Pedersen, der er professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet og landsholdstræner for cyberlandsholdet:

"Der er ingen tvivl om, at målet er endnu en guldmedalje."

Strategien er, fortæller Jens Myrup Pedersen, den overvejende samme som sidste år; nemlig at finde en gruppe spillere, vis digitale egenskaber fordeler sig jævnt over de mange kategorier af hacking, som EM i cybersikkerhed består af.

"Men selv om vi naturligvis går efter guldet," tilføjer Jens Myrup Pedersen, "så er det vigtigt at holde sig for øje, at alt det her afholdes med det mål, at få flere til at interessere sig for cybersikkerhed."

Det har siden sidste år set ud til at virke. Sidste år kvalificerede i alt 311 unge sig til de regionale mesterskaber ved at løse de seks adgangsgivende opgaver. I år var det 420 unge, der løste opgaverne.

Det er en absolut positiv udvikling, men giver ingen sikkerheder for en førsteplads på EM-podiet, siger Jens Myrup Pedersen.

"Alle lande arbejder på at blive dygtigere, så selv om vi rykker os, så giver det ingen garantier til EM. Men netop den udvikling er godt for Europa og for Danmark. Vi skal flytte os."

Det, der særligt blev fremhævet ved sidste års EM, var den overraskende sejr til et land, som - sammenlignet med konkurrenterne Tyskland og Frankrig på hhv. anden og tredjepladsen - har en meget lille talentmasse at vælge fra.

Når det er sagt, så er Danmarks klareste fordel det community, som er blevet bygget op.

"Vi har gode forudsætninger, fordi vores community er stærkt og unikt. Det er kommet af et fælles samarbejde mellem uddannelserne, offentlige myndigheder og private sektorer."

Sammen med det tværsektorielle samarbejde har Danmark også solide traditioner for at træne i samarbejde med de andre nordiske lande.

"Målet er at vi bliver gode til cybersikkerhed, og der er samarbejde nøglen," lyder det fra Jens Myrup Pedersen.

På lørdag findes 25 kandidater til landsholdet - i juni står 10 tilbage

I alt deltager 100 kodekyndige unge under 25 år til DM på lørdag. Alle har de kvalificeret sig gennem de Regionale Mesterskaber, der blev afviklet i midten af april.

Cyberlandsholdet består altid af fem deltagere mellem 15 år og 20 år og fem mellem 20 år og 25 år. Det er også disse to aldersgrupper DM-konkurrencens opgaver opdeles i.

Ud af de 100 deltagere på lørdag bliver 25 udvalgt til en bootcamp, som bliver afholdt i juni. På dette arrengement vil det endelige 10 personers cyberlandshold blive udvalgt.

Og det er så dette hold, der skal repræsentere Danmark og forsvare titlen som guldvindere ved EM i cybersikkerhed, som i oktober bliver afholdt i Norge.

Du kan se, hvem de 10 deltagere på sidste års cyberlandshold er her:

Og du kan læse alt om, hvordan de 10 holdmedlemmer var igennem ved EM i cybersikekrhed sidste år:

De Danske Cybermesterskaber er et samarbejdsprojekt koordineret af Aalborg Universitet, med deltagelse af Forsvarets Efterretningstjeneste, Center for Cybersikkerhed, Syddansk Universitet, IT-Universitetet i København, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, CBS og Happy42. Projektet er finansieret af Industriens Fond.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S