Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
I Europa og Danmark er der en udbredt erkendelse af, at vi sakker bagud i kapløbet om kunstig intelligens, mens USA og Kina indtager de førende positioner.
Denne bekymring er berettiget, da det er tydeligt, at amerikanske og kinesiske tech-giganter allerede har taget teten på markedet for Generativ AI, og de private investeringer i kunstig intelligens i disse lande overstiger med længder dem, der foretages i Europa.
Denne ubalance udgør en potentiel trussel mod vores teknologiske selvstændighed og risikerer at gøre os alt for afhængige af amerikansk og kinesisk AI-teknologi, hvilket kan få store konsekvenser for vores samfund og økonomi.
Når vi diskuterer forskellene mellem USA, Kina og Europa på AI-fronten, bliver OpenAIs ChatGPT ofte fremhævet som noget af det mest revolutionerende.
Det er dog vigtigt at forstå, at teknologien og formen for Generativ AI, som ChatGPT repræsenterer, har sine rødder helt tilbage til 1956, hvor man først begyndte at eksperimentere med kunstig intelligens.
Det er altså ikke en helt ny opfindelse, men snarere en teknologi, der har udviklet sig og modnet over årtier.
Men hvorfor ser vi så først nu en eksplosion i brugen og udviklingen af Generativ AI-modeller som ChatGPT?
Årsagen skal findes i flere faktorer.
For det første kræver AI en stor tilgængelighed af data for at kunne træne sine modeller, og denne tilgængelighed er i dag mulig takket være den enorme mængde data, der genereres og deles på tværs af internettet.
Her fører Europa faktisk klart an med sin kritiske tech-infrastruktur. Europæiske virksomheder som Nokia og Ericsson spiller afgørende roller inden for mobil- og internetadgang, og deres omfattende IPR-porteføljer gør dem essentielle for enheder, der forbinder til internettet.
Desuden har cloud computing gjort det muligt at opbevare og behandle store mængder data hurtigt og effektivt, hvilket er afgørende for AI's funktion.
Selvom USA har en fordel med deres cloudløsninger, har Europa også potentiale til at følge med, især med indførelsen af GDPR, der har skabt incitamenter for amerikanske virksomheder til at etablere datacentre i EU.
Endelig er teknologien afgørende for AI's udvikling, og selvom Europa måske sakker bagud på AI-applikationsniveauet i forhold til USA og Kina, er vi ikke bagefter på niveauet af kritisk infrastruktur og træningsdatas niveau.
Virksomheder som Synthesia, der har udviklet en af de bedste AI-modeller til at generere video, viser, at Europa stadig kan følge med på applikationsniveauet.
Hvad kan vi gøre i Europa for at bremse USA eller selv komme hurtigere frem på AI?
Tech-virksomhederne i Silicon Valley har indset, de kan tjene mange penge, hvis de privatiserer profitten og socialiserer omkostningerne.
De socialiserer omkostningerne ved tillader deres AI-bots at træne deres modeller på data, de henter gratis på data fra blandt andet Europa, og her bør vi i vores AI Act indføre regulativer, så det ikke længere vil være gratis for dem.
Virksomheder vil således kunne tjene penge på, at amerikanske AI virksomheder USA benytter deres data. Hvis ikke de vil betale, kan de i USA have sværere ved at træne på kvalitetsindhold. EU har brug for regulativer - royalties, ligesom med musik eller film.
Data er nøglen til god AI, og USA vil ikke kunne udvikle god AI uden adgang til kvalitetsdata fra blandt andet EU. I Danmark har vi blandt andet meget kvalitetsdata, alt fra sundhedsdata og Folketingets transskriberede debatter, til troværdige medier.
Desuden skal vi i Danmark og resten af Europa hjælpe virksomheder og give dem incitamenter til at udvikle applikationsdelen og dermed komme tættere på USA.
Vi skal altså sikre et (økonomisk) miljø der fremmer flere virksomheder som Synthesia. Vi må styrke vores talenter ved at opkvalificere gennem uddannelse og tiltrække globale AI-professionelle.
Dermed kan vi ved at fokusere på de nøgleområder, såsom investering i AI, dataadgang, den teknologiske infrastruktur og talentudviklingen, komme på niveau og positionere os som en leder på AI-markedet.
De første AI-modeller bliver fyret
Silicon Valley virker skræmmende og farlige for alle os i Europa, og selvom de har en masse kloge og dygtige hoveder, så er deres talenter meget unge og lidt grønne, når det kommer til at drive virksomheder.
Det hele blev tydeliggjort, da OpenAI fyrede deres CEO og genansatte ham få dage senere. Microsoft valgte herefter at indsætte flere modne bestyrelsesmedlemmer, så den type forhastede beslutninger ikke vil ske igen.
Den manglende modenhed kan også ses i de break-out virksomheder, der er kommet ud af OpenAI, samt andre AI-virksomheder i Silicon Valley.
AIR Canada og Chevrolet har begge oplevet problemer med implementeringen af deres chatbots, hvor AIR Canadas opfandt en ny politik og gav forkerte oplysninger til passagerer, der skulle købe billetter og Chevrolet solgte biler til 1 dollar.
Retten har udtalt, at AIR Canada er ansvarlig for det deres chatbot ”siger”, på samme måde som er ansvarlige for, hvad deres kundeservicemedarbejdere siger.
Selvom noget af deres teknologi virker skræmmende, så kan Europa stadig nå at komme op på niveau. Det kræver blot, at virksomhederne tager handling.
Specielt de danske virksomheder må tage action her i 2024 for, at vi ikke kommer for langt bagefter.
De skal få styr på deres data, så vi kan nå vores mål. Europa har alle forudsætninger for at blive en leder inden for AI, og det er på tide, at vi udnytter vores potentiale fuldt ud.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
