Artikel top billede

Politikerne flagrer rundt: Skal danskerne overvåges? Og hvem sikrer vores rettigheder?

Computerworld mener: Politiet ønsker tilsyneladende en reetablering af masseovervågningen af danskernes internetbrug, men skal have hjælp af svenskerne til at opdage en hackersag. Det er svært at blive imponeret over.

Computerworld mener: Der tegner sig et skræmmende billede af Danmark lige nu. Et Danmark, hvor overvågning altid kan accepteres, og hvor retten til privatliv altid kan trumfes af politikere og politi, som henviser til en udefinerbar fare.

Det groteske er, at politikerne ikke har lyst til at stille op og redegøre for beslutningerne.

Da vi spurgte daværende justitsminister Karen Hækkerup om, hvorfor den unyttige masseovervågning af danskernes internetforbrug, kaldet sessionslogningen, skulles skrottes i 2014, fik vi et embedsmandssvar så ligegyldigt og knudret, at det virkede, som om det var skrevet i kode.

Sessionslogningen døde, efter EU havde erklæret den ulovlig, men for få dage siden stak den sit grimme ansigt frem i et forslag fra Rigspolitiet hvor den blev foreslået genindført.

Altså en genindførelse af den løsning, som har overvåget samtlige danskeres internetforbrug, som ikke har ført til nogen sager, og som er blevet erklæret ulovlig.

Hjælp for svenskerne - og nej tak til hjælp fra eksperter

Mens den tanke bundfælder sig, er det også vigtigt at holde fokus på afsenderen af forslaget. For det politi, som overvejer overvågningsløsninger, er samme politi, som måtte orienteres af svenskerne i den store CSC-hackersag for overhovedet at opdage, at danske fortrolige oplysninger flød ud af CSC-servere i en lind strøm.

Det er også samme politi, som i flere måneder holdt Center for Cybersikkerhed væk fra CSC-sagen (se svaret til Folketinget her), og samme politi, som ejere af webbutikker ikke længere orker at anmelde svindelsager til - på grund af manglende indsats.

Man skulle ellers mene, at hvis politiet ønsker mere overvågning og mere kontrol af borgerne, så må borgerne kunne forvente, at politiet løser sin del af opgaven. Uanset om der er tale om svindel­sager i webbutikker eller om at beskytte vores personlige data hos statens leverandører.

Sådan bliver der tilsyneladende ikke set på det alle steder.

Meget af det kan sikkert henføres til ressourcemangel.

Men sandheden er, at det handler om prioritering - politisk prioritering.

Det er derfor, justitsminister Mette Frederiksen skal holde tungen lige i munden og bede politiet om at løse basale it-relaterede opgaver.

It-foregangsland handler om andet end selvbetjening

Det er populært at tale om Danmark som it-foregangsland, og mens jeg som skatteborger glæder mig over besparelsespotentialet, så lader selvbetjeningsløsninger til ansøgninger om byggetilladelser af carporte mig - som borger - helt kold.

Som borger forventer jeg derimod, at politiet, efterretningstjenesten og politikerne beskytter mig mod overgreb, herunder unødig overvågning fra både inden- og udenlandske snushaner. Og det uanset, om der er tale om kriminelle bander eller efterretningstjenester uden for politisk kontrol.

Den tyske sociolog Ulrich Beck, som døde for nyligt, har længe arbejdet med det såkaldte "risikosamfund" hvor risiciene ved teknologiudviklingen, ved internationaliseringen og ved de sociale forandringer til sammen skaber et næsten uoverskueligt sammensurium af resultater.

En af hans mange skarpe pointer er, at vi er prisgivet udviklingen hvis vi ikke finder nye redskaber og nye svar på ændringerne. 

Hvis den politiske løsning på de teknologiske trusler mod vores borgerettigheder er, at gøre som vi plejer og forfalde til massemistænkeliggørelse og uvirksomme redskaber, er danskerne pt. prisgivet.

Læs også: USA tvinger Microsoft til at udlevere dine data fra europæisk hoved-server - men Microsoft nægter