Virksomheder mangler it-arbejdskraft. Den ledige it-arbejdskraft mangler virksomheder. Vi har et paradoks på det danske it-arbejdsmarked.
Der er i alt for mange tilfælde mangel på match. Ikke mangel på match i volumen, men på indhold.
En it-medarbejder er ikke bare en it-medarbejder - en it-medarbejder består af et sæt kompetencer.
Det manglende match bunder til syvende og sidste i et manglende match mellem de efterspurgte og de udbudte kompetencer.
It-faget er et dynamisk fag, og det er et fagområde, hvor levebrødet ligger i at flytte sig med udviklingen.
Udviklingen har de seneste år bevæget sig mod at være både en teknologisk- og en forretningsmæssig disciplin.
Så ikke alene har faget flyttet sig teknologisk, men det har også flyttet sig fra et fokus på teknologien til hvordan teknologien kan give merværdi til en forretningsmæssig kontekst.
Efterspørgslen flytter sig. Udbuddet flytter sig ikke i samme hast.
Nyt blod og efteruddannelse
Når udbuddet af arbejdskraft skal flytte sig på en kompetenceskala, er der to helt afgørende input hertil.
Den ene er tilførslen af nyt blod til faget. Der er aldrig blevet udklækket så mange nyuddannede fra universiteterne og erhvervsakademierne som i disse år. Så forsyningskilden er der, men kommer de med de rigtige kompetencer?
Den anden er den løbende vedligeholdelse og udvikling af de mange tusinde it-professionelle der dagligt arbejder i virksomhederne. Får virksomhederne vedligeholdt og udviklet deres vigtigste ressource - medarbejderne?
Budskabet fra branchen til uddannelsesstederne har de sidste mange år været; højere uddannelse, kombinationsuddannelser, domænekendskab, forretningsforståelse og så videre.
Budskabet er blevet hørt af uddannelsesstederne. I PROSA har vi lige nu registreret mere end 100 aktive it-uddannelser. Rigtigt mange er kommet til de seneste år, og især universiteterne har været aktive.
Mange nyuddannede er ledige
Så skulle man jo tro, at de mange nyuddannede modtages med åbne arme af den branche, der har efterspurgt dem. Mange nyuddannede finder da også hurtigt et job, men langt fra alle.
Cirka halvdelen af PROSA's knap 600 ledige er nyuddannede. Unge mennesker, der har gjort, hvad de fik besked på.
Tag en it-uddannelse, gerne på universitetet, og skynd dig igennem - ingen spildtid.
De sidste tre år har PROSA arbejdet målrettet med at bygge bro mellem vores ledige dimittender og det arbejdsmarked, som de har taget en uddannelse til.
Traineeprojektet kalder vi det. Igennem de tre år har vi formidlet 200 ledige dimittender direkte i ordinært job, og lige så mange har vi hjulpet med at få fodfæste i form af praktik eller løntilskud.
Når vi arbejder som "broker" mellem dimittend og virksomhed, hører vi også om nogle af barriererne for, at der kan blive et match.
Dimittenderne mangler konkrete teknologikompetencer, og de mangler erfaring.
Begge dele noget, som man ikke får på en grunduddannelse.
Hvad så med kompetenceudviklingen?
Hvad så med alle de tusinder der i dag arbejder i virksomhederne. Udvikler de sig i takt med at fagets behov udvikler sig?
I PROSA laver vi årligt en omfattende lønstatistik med mere end 3.000 besvarelser.
Vi har igennem flere år spurgt til, hvordan det går med kompetenceudviklingen.
Vi spørger blandt andet om, hvor mange efteruddannelsesdage de har fået det seneste år.
Siden 2008 kan vi se, at andelen, der har fået nul dage, er steget og nu ligger på knap 50 procent.
Det står altså skralt til med virksomhedernes investering i medarbejderes faglige udvikling. Vi er ikke imponeret.
Når vi spørger medlemmerne om, hvorfor det er sådan, er der nogen elementer der går igen.
Konkurrencen mellem virksomhederne er blevet hårdere, alle timer skal faktureres, og kunden ønsker fuld valuta for hver time. Det levner ikke megen tid til udvikling eller refleksion.
Vi har et paradoks
Så længe jobbet og virksomheden eksisterer, er det ikke nødvendigvis et problem.
Men hvis arbejdspladsen forsvinder, og medarbejderen bliver ledig, kan det meget vel blive et problem - for både medarbejder og virksomhed.
For har medarbejderen så de kompetencer, som aktuelt efterspørges af virksomhederne?
Vi har altså et paradoks på det danske it-arbejdsmarked. Efterspørgsel og udbud mødes ikke altid. Markedspladsen fungerer ikke optimalt.
Det er der heldigvis flere, der er blevet opmærksomme på.
PROSA har sammen med DI ITEK og en række AC-organisationer indgået et partnerskab - digitaljobs.dk. Formålet er netop at afdække og finde løsninger på de udfordringer, der er på it-arbejdsmarkedet.
Konkret handler det om at få mødet mellem udbud og efterspørgsel til at ske.
Vi arbejder derfor med en række matcharrangementer.
Her kommer en virksomhed med en forretningsmæssig/teknologisk udfordring, som de skal bruge arbejdskraft til at løse.
Vi kommer med en række ledige som vi mener, kan byde ind i forhold til disse problemfelter.
Og så sker mødet på helt andre præmisser end den traditionelle måde at søge arbejdskraft på.
Den ledige er nu ikke jobsøger men konsulent, der byder ind med analyse og løsningsmuligheder.
Virksomheden møder ikke en jobsøger men en ressource, der forstår og kan sætte sig ind i virksomhedens problemfelter.
Det virker. Både virksomheder og vores medlemmer er begejstrede for metoden.
Og så er der uddannelserne
Et andet element, vi er nødt til at kigge på i fællesskab, er alle de mange it-uddannelser.
Uddannelserne kommer aldrig til at kunne give dimittenderne erfaring med sig i bagagen. Det kan kun løses ude i virksomhederne.
Men kan uddannelserne - uden at gå på kompromis med, at de jo skal være generiske og langtidsholdbare uddannelser - alligevel indeholde konkrete teknologikompetencer, der er aktuelle og efterspurgte?
Endelig er vi nødt til at rejse diskussionen om, hvordan vi får den løbende vedligeholdelse og udvikling af medarbejderne til at foregå bedre.
Det er helt essentielt at finde løsninger på dette, hvis der på langt sigt skal findes en dansk it-branche.
Konkurrencen blandt virksomhederne gør, at det er meget svært at løse på det enkelte virksomhedsniveau - på mikroniveau.
Der er for stor risiko for at investeringen ikke når at give afkast til virksomheden, og det er derfor billigere at "stjæle" medarbejderen fra konkurrenten.
Men for branchen som sådan er det rigtigt skidt. Løsningen skal derfor også findes på brancheniveau.
