Artikel top billede

Foto: Anthony Quintano, CC BY 2.0 (Foto: Anthony Quintano, CC BY 2.0)

Krigen mellem Facebook og Apple tager til i styrke: Zuckerberg truer med retssag

Konflikten mellem Apple og Facebook nærmer sig kogepunktet. Facebook pønser angiveligt på en monopol-retssag, mens Apples Tim Cook under en tale til en privacy-konference leverede et hårdt angreb på Facebook.

Uenighederne mellem Apple og Facebook ser ud til at tage til i styrke, og lige nu er konflikten mellem de to selskaber tæt på kogepunktet.

Det skriver det amerikanske medie The Information.

Ifølge mediet så pønser Facebook på at trække Apple i retten. Helt konkret brygger Facebooks jurister i øjeblikket på et monopol-sagsanlæg mod Apple.

Facebook: Apple misbruger sin position
The Information citerer anonyme kilder med kendskab til Facebooks overvejelser, og ifølge dem er det Facebooks opfattelse, at Apple misbruger sin position på smartphone-markedet til at få app-udviklerne til at underkaste sig selskabets regler på App Store.

Det er et argument, som Facebook-stifteren Mark Zuckerberg også fremførte, da Facebook offentligjorde sit årsregnskab fornylig.

”Apple har et hvert tænkeligt incitament til at bruge sin dominerende platforms-position til at gribe ind i hvordan andre apps fungerer, hvilket de regelmæssigt gør til fordel for egne apps,”sagde han, som led i en længere bandbule mod Apple.

Læs også: Mark Zuckerberg i hårdt angreb på nye privacy-tiltag i iOS 14: ”Apple er nu en af vores største konkurrenter”

Forsvarede nyt tiltag

Hos Apple lægger man dog heller ikke fingre i mellem i sine angreb på Facebook.

Det var blandt andet tydeligt, da Apples topchef- Tim Cook i anledning af den internationale databeskyttelsesdag i torsdag talte ved ved en europæiske privacy-konference i Bruxelles.

Facebook har især været kritiske over for en kommende funktion i Apples styresystem iOS 14, der vil gøre det svære for apps at indsamle data om brugerne uden at brugerne giver deres eksplicitte tilsagn.

Men til privacy-konferencen "Computers, Privacy and Data Protection Conference" forsvarede Tim Cook Apples beslutning om at indføre funktionaliteten, som Apple kalder for App Tracking Transparency (ATT).

”Lige nu ved brugerne måske ikke, om apps, som de bruger til ren underholdning, til at tale med vennerne eller til at finde et sted at spise, måske faktisk videregiver information om billeder, de har taget, personer på deres kontaktliste eller lokalitetsoplysninger, som viser, hvor de spiser, sover eller beder,” sagde Tim Cook og uddybede:

”Når ATT er fuldt implementeret, vil brugerne kunne gribe ind over for denne type sporing. Nogle kan meget vel mene, at deling af denne type oplysninger er det værd, så man kan sørge for mere målrettede reklamer. Mange andre, formoder jeg, vil være uenige, ligesom de fleste satte pris på det, da vi for nogle år siden udviklede en lignende funktion i Safari, som begrænser webtrackere.”

Læs også: Facebook langer ud efter Apple: ”Apples planer vil ændre internettet, som vi kender det, til det værre”

Slet skjult angreb

Uden at nævne nogle navne levererede han en hård kritik af virksomheder, hvis forretningsmodel bygger sælge annoncer på baggrund af brugerdata og samtidig tilbyde platforme, der kan danne grundlag for konspirationsteorier.

Og behøvede man ikke just hedde Sherlock til fornavn for at regne ud, hvilke virksomheder, der ville føle sig ramt.

”Hvis en virksomhed er bygget på at vildlede brugere, på dataudnyttelse, på valg, som slet ikke er valg, så fortjener den ikke vores ros. Den kræver forbedring,” sagde han.

Negative konsekvenser for samfundet

Herefter argumenterede Tim Cook for, at det har negative konsekvenser for samfundet , når platforme med annonce- og datadrevne forretningsmodeller forsøger at få brugerne til at brugere så lang tid, som muligt på platformen.

Ifølge Cook blandt andet sker ved at få algortimer til at fodre brugerne med misinformation og konspirationsteorier.

”Hvad er konsekvenserne af at prioritere konspirationsteorier og tilskyndelse til vold, kun fordi det skaber mere interaktion? Hvad er konsekvenserne af ikke bare at tolerere, men belønne indhold, der underminerer befolkningens tillid til livreddende vaccinationer?
Hvad er konsekvenserne af at se tusindvis af brugere blive en del af ekstremistiske grupper og derefter fastholde en algoritme, som anbefaler endnu mere,” lød fra Apple-chefen, der herefter tilføjede:

”Det er på høje tid, at man holder op med at lade som om, at denne tilgang ikke har konsekvenser og resulterer i polarisering, mistet tillid og ja, voldelige handlinger.

Læs også: Apple-boss Tim Cook kom på overraskende besøg hos SAP: "Vi tror virkeligt på retten til privatlivets fred - også når det bliver besværligt og upopulært"