Artikel top billede

Sundhed.dk er klar med vaccinepas: Sådan finder du det

Regeringen har sendt et digitalt coronapas i udbud, men allerede nu kan du få adgang til et digitalt vaccinepas, der dokumenterer din vaccinationsstatus.

Den danske regering har sendt et app-baseret dansk coronapas i udbud, der efter planen skal være færdig til maj.

Men som vaccineret er det muligt at tage forskud på glæderne.

For allerede nu kan du få adgang til et coronapas, der dokumenterer din vaccinationsstatus.

Det kan lade sig gøre via Sundhed.dk samt Sundheds.dk app, MinSundhed, der netop er blevet opdateret med coronapas-funktionaliteten.

Læs mere her: Finansminister Nicolai Wammen (S): Det digitale coronapas vil være klar til maj

Sådan finder du det

I appen MinSundhed finder du passet som et helt nyt punkt i den nederste menulinje i appen.

Klikker du på punktet Cororonapas bliver du bedt om at logge ind med NemID, og hvis du er blevet vaccineret, så danner appen et digitalt dokument, der dokumenterer din vaccination.

Det fremgår desuden af dokumentet, hvornår du har modtaget din vaccination og hvilken type vaccine, der er blevet anvendt.

Du behøver dog ikke at anvende MinSundheds-appen for at få adgang til dokumentet. Det kan også downloades i pdf-udgave fra sundhed.dk. Her kan du på samme måde downloade dokuenter, der dokumenterer dine seneste corona-test.

Læs også: Udbuddet til det digitale coronapas er skudt i gang

Kan bruges til udlandsrejser

Sundhed.dk oplyser, at coronapasset, der dokumenterer din vaccinations-status blandt kan anvendes i forbindelse med udlandsrejser.

Opdateringen til Sundhed.dk kommer samtidig med, at det er blevet annonceret, at EU-Kommissionen planlægger at udrulle et fælleseuropæisk system for coronapas, der skal gøre det lettere for EU-borgere at rejse på tværs landegrænser.

Læs også:

Netcompany og Trifork vandt udbud om coronapas: Få alle detaljerne om appen her



Computerworld
Efter Windows 11-lækket: Her er de nye elementer - og lanceringsdatoen
Podcast: Hvad kan Windows 11 tilbyde? Hvad kræver det af dit hardware? Hvornår kommer det? Og hvorfor har NNIT indsat Pär Fors som ny topchef? Ham har vi mødt på hans kontor i Søborg. Få svarene i denne episode af Computerworlds nyhedspodcast.
CIO
Der findes ikke noget vigtigere for din virksomhedskultur end psychological safety
Klumme: Forskningen er entydig: Vidensarbejde er mere effektiv, når du tør stille spørgsmål, rejse kritik og indrømme fejl helt uden frygt for at blive straffet eller gjort til grin. Hvis du ikke har fokus på denne del af din virksomhedskultur, så lever din virksomhed og dine medarbejdere ikke op til deres fulde potentiale.
White paper
Sådan: Sæt din fakturahåndtering på autopilot
Accounts payable automation frigør ressourcer i bogholderiet og minimerer risikoen for fejl, men hvordan kommer du i gang? Læs med her og få bud på, hvordan du opnår ”touchless flow.”