Artikel top billede

Gør et kup: Så meget er priserne faldet på de bedste smartphones

En hel stribe af smartphone-producenternes topmodeller er faldet markant i pris i de seneste måneder. Se her, hvor meget du kan spare på at købe topmodellerne i dag i forhold til deres introduktions-pris.

De bedste smartphones er oftest også de dyreste, men prisen er ofte en helt anden, hvis du kan holde købelysten tilbage og vente et par måneder efter lanceringen af din drømmetelefon.

Det viser en sammenligning mellem lanceringspris og prisen i dag, som Computerworld har udarbejdet ved hjælp af prisoversigter som Pricerunner og EDBpriser.

Vi har taget udgangspunkt i den billigste model af hver type - for eksempel den billigste iPhone 6S på 16 GB - og vi har valgt den laveste pris fra en dansk butik. 

I alt blev har vi samlet 19 smartphones fordelt på tre iPhones, to Windows 10-mobiler og 14 Android-telefoner.

Og der tegner sig nogle tydelige tendenser, som du skal kende som forbruger.

Vent med at købe

Mobil-telefonens mærke er måske ikke overraskende mere afgørende for prisen end telefonens alder.

Prisen på en iPhone 6S er faldet med 17 procent siden lanceringsdatoen for 11 måneder siden.

Til sammenligning er prisen på Sony Z5 og Z5 Compact faldet med omkring 40 procent i løbet af det seneste år.

Læs også: Test: Sonys Z5 Compact giver masser af kræfter i lille størrelse

Prisen for en iPhone har altid været meget stabil og ændres ofte kun omkring nye lanceringer eller på grund af kursændringer.

Fælles for næsten alle smartphones er dog et prisdyk et par måneder efter lanceringen.

Man skulle næsten tro, at producenterne forsøger at malke firstmovers ekstra meget, inden prisen sænkes.

Læren må være, at med mindre du hungrer efter ny teknologi, gør du klogest i at vente med at købe til et par måneder efter lanceringen af en ny smartphone.

Prisfald hos LG er godt for dig

Efter fire måneder på markedet koster Huawei P9, HTC 10 og iPhone SE stadig næsten det samme. Anderledes ser det ud for LG.

I marts lancerede LG sin LG G5, som er en toptelefon, der hardwaremæssigt er næsten identisk med HTC 10 og Samsungs S7.

Dengang kostede en LG G5 6.500 kroner, men i dag, kun fem måneder senere, er prisen faldet til næsten det halve: 3.600 kroner.

Grunden er formodentlig sammenfaldet med salget af Samsungs S7. Samsung har oplevet et rekordstort salg af sine to S7-modeller, og det resulterer i færre solgte smartphones hos konkurrenter som LG.

Læs også: Test: LG G5's vilde dobbeltkamera opvejer ligegyldige funktioner

LG G5 er dog uden tvivl en god smartphone, som vi gav rosende ord i marts. Efter prisfaldet er telefonen kun blevet mere anbefalelsesværdig.

Også LG's billigere Nexus 5X har fået halveret sin pris siden lanceringsdatoen fra 4.299 til 2.100 kroner.

Presset Microsoft

Microsofts mobileventyr er presset, og det er til at mærke på prisen.

Microsoft lancerede to nye Windows 10 Mobile-telefoner i november til priser mellem 4.999 og 5.500 kroner.

Siden hen er prisen styrtdykket. Den ligger i dag på 2.400 kroner for en Lumia 950 og 3.150 kroner for en Lumia 950 XL.

Læs også: Test: Lumia 950 og 950XL er de to bedste Windows-telefoner - men hvad betyder det egentlig?

Det er et voldsomt prisdyk og et super tilbud, hvis du er glad for Windows 10 på din smartphone, men andre bør måske tænke sig om, inden de erhverver sig en Lumia 950.

Ud over manglen på mange af de mest gængse apps (du må for eksempel leve uden de fleste mindre netbanker, Snapchat og en officiel Pokemon Go-app), er det uvist, hvad fremtiden bringer for Windows 10 Mobile.

Læs også: Efter katastrofale salgstal: Voldsomme prisdyk på Microsofts Windows-telefoner



Premium
Microsoft liner op til den store produktkavalkade: Her er det vi forventer at se
Den store Surface-familie ser ud til snart blive en del nye familiemedlemmer rigere.
CIO
“Der har simpelthen været for få gråhårede medarbejdere involveret i den her udviklingsproces. Folk der ved, hvad der skal til”
"Vi havde ansat nogle unge mennesker i sandaler og med langt skæg for at bryde med det traditionelle it-setup. De her vakse unge mennesker fik også ret hurtigt bygget en supersmart applikation til virksomheden. Men den brager ned, da vi ruller den ud, og den fylder cirka 1,5 procent af alle transaktioner."
Job & Karriere
35-årig kvinde gik amok på hjemmekontoret efter fyring: ”De fjernede ikke min adgang, så jeg slettede p-drevet lol”
En 35-årig kvinde står anklaget for at have slettet 21,3 gigabyte data fra fællesdrevet efter, at hun blev fyret. Nu risikerer hun op til 10 års fængsel.
White paper
Så stor er risikoen i virkeligheden for ransomware
Traditionel risk management undervurderer reelt risikoen for ransomware med op til 30%, men nye metoder kan give den fornødne indsigt.