De fleste ved ikke, hvor hurtigt verden udvikler sig ... og snart har menneskeheden gjort sin sidste opfindelse. Men det bliver OK

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Alle taler om, hvor hurtigt verden udvikler sig. Nogle mener, at vi er på vej mod accelerationens acceleration – også kaldet en teknologisk singularitet, men meget få er i virkeligheden klar over, hvor meget fart udviklingen har på.

Lad os allerførst få defineret, hvad en singularitet er:

• En matematisk singularitet er et punkt, hvori en matematisk funktion går mod uendeligt.
• En gravitationel singularitet er et astrofysisk begreb hvor et punkt – f.eks. et sort hul - går mod uendeligt
• En teknologisk singularitet - som dette indlæg handler om - er et tidspunkt i en civilisations udvikling, hvor den teknologiske udvikling accelererer mod uendeligt. F.eks. hvis kunstig intelligens når et vist niveau.

Murens fald og Kennedy

Man kan også opfatte en singularitet som en lille hændelse med store, uoverskuelige eller ukendte konsekvenser.

Jeg kommer tit til at tænke på Berlin-murens fald. Denne var udløst af en østtysk embedsmands fejl på et pressemøde og fik – heldigvis – Berlin-muren til at falde.

Men Berlin-murens fald fik også enorm betydning for tidligere østblok-lande. Og for udvidelsen af EU. Og et mere forenet vesten kunne lægge et massivt pres på for eksempel Sydafrika. Kort efter Berlin-murens fald blev Nelson Mandela løsladt fra fængslet og apartheid sluttede i 1994.

Et andet kendt eksempel var attentatet på John F. Kennedy. Måske ville den amerikanske præsident have normaliseret forholdet til Cuba, ændret politiken i forhold til Kina og stoppet Vietnam-krigen (1955-1975), inden den udviklede sig til en katastrofe.

Faktum er bare, at ingen kendte konsekvenserne eller implikationerne af ovenstående hændelser.

Eksponentiel skala

Men dette indlæg handler ikke om global politik, men derimod om singularitet i forbindelse med teknologi.

For at kunne forstå en teknologisk singularitet bedre, kan man også starte med at definere almindelige skalaer:

• En lineær skala er en skala der har en ensartet tilvækst. Ergo er tilvæksten den samme og er arrangeret på en ret linie. Tænk 1, 2, 3, 4, 5, 6 osv.
• En ekspontentiel skala er en skala hvor tilvæksten fordobles. Ergo bliver tilvæksten hele tiden fordoblet og er dermed eksponentiel. Tænk 1, 2, 4, 8, 16, 32 osv.

Singularitet er at sammenligne med en eksponentiel skala, hvor man ikke kender hverken konsekvenser eller implikationer af udviklingen.

Den kunstige intelligens er her allerede

I dag bruger alle computere i form af smartphones, tablets, notebooks, pc’er og så videre.

Disse gør brugeren i stand til at gå på Internettet og søge på enorme mængder af information. Dette faktum gør, at vi i dag er mere intelligente og oplyste end tidligere generationer. Med andre ord har vi allerede en form for kunstig intelligens, om end en forholdsvis simpel kunstig intelligens.

Vi har også meget punktorienteret kunstig intelligens i form af teknologi, der er dedikeret til et enkelt formål, og som automatiserer enkelte opgaver. For eksempel har de fleste servere og storage-arrays en chip, der automatiserer forskellige administrative opgaver. Disse integrerede kredsløb er dermed en form for kunstig intelligens.

Vi ser også computere, som er meget gode til at spille skak, men kun gode til at spille netop skak. Vi mangler stadig at se, at computere udviser det, man kalder AGI (Artificial General Intelligence) – også kaldet "strong AI" eller"full AI".

I år 2019 sker der noget vigtigt

Men den teknologiske udvikling kører som bekendt på den store klinge, og udviklingen er – som altid – aldrig stillestående:

I år 2029 regner man med at skabe såkaldt AGI (Artificial General Intelligence) - altså computere der er lige så kloge som mennesker.

Disse skulle således være i stand til at bestå en såkaldt Turing-test. Turing-testen er en metode til at afgøre, om en maskine har intelligens på et menneskeligt niveau.

Nogle robotter er allerede i dag i stand til at overbevise mennesker om, at de er mennesker og ikke robotter. Hvis du nogensinde har chattet på en hjemmeside, så er der stor sandsynlighed for, at du har chattet med en robot – en såkaldt chatbot.

I år 2045 regner man med at have skabt kunstig superintelligens – såkaldt ASI (Artificial Super Intelligence) - der således er meget klogere end den menneskelige hjerne.

Og på dette tidspunkt opstår der singularitet, netop fordi den teknologiske udvikling accelererer mod uendeligt. Det, man også kalder accelerationens acceleration.

Super-kloge computere udvikler endnu klogere computere, som igen udvikler endnu klogere computere og så videre.

I år 2099 har menneskehjernen ingen fordele

Nogle mener, at kunstig superintelligens er det den sidste opfindelse, mennesket gør. Herefter vil alle opfindelser gøres af computere.

I år 2099 regner man med, at menneskehjernen ingen fordele har frem for en computer-baseret hjerne. Og rene biologiske mennesker kommer til at være en minoritet.

Alle disse forudsigelser er i øvrigt udtænkt af amerikaneren Ray Kurzweil, som både er videnskabsmand, forfatter, opfinder og futurist.

Der har været og er mange forudsigelser om fremtiden. Det bemærkelsesværdige ved Ray Kurzweils forudsigelser er, at 86 procent af dem indtil nu har vist sig at være rigtige.

Hvis du vil læse mere om Ray Kurzweils forudsigelser, findes disse på: https://en.wikipedia.org/wiki/Predictions_made_by_Ray_Kurzweil#2099

Men det store spørgsmål er, hvorfor udviklingen går så hurtigt?

Svaret er konvergens. Konvergens er basalt set, når to eller flere ting nærmer sig hinanden.

Min arbejdsgiver er for eksempel ved at udvikle en memorycentrisk og fiberoptisk computerarkitektur. Men dette udviklingsarbejde kan man ikke udføre alene.

Der foregår derfor et konvergeret samarbejde, der hedder The Gen-Z Consortium. The Gen-Z Consortium har cirka 70 medlemmer, der alle arbejder for et fælles mål. Og disse medlemmer har vidt forskellige teknologiske forudsætninger.

En anden forklaring er, at man altid anvender den bedste nuværende tilgængelige platform til at udvikle den næste platform.

Når man for eksempel udvikler den næste generation af servere, vil disse altid være hurtigere end sidste generation med mere hukommelse, bedre sikkerhed, bedre administration og så videre.

Du skal ikke være bange

Men skal vi som mennesker frygte udviklingen af kunstig intelligens og den dag, hvor vi har teknologisk singularitet?

Ikke hvis man spørger mig.

Teknologisk singularitet kommer, uanset om man vil det eller ej. Det er kun et spørgmål om, at man introducerer det på den rigtige måde.

Her kommer jeg til at tænke på Isaac Asimov's "Three Laws of Robotics":

1. En robot må ikke gøre et menneske fortræd, eller lade et menneske komme til skade ved ikke at gøre noget.
2. En robot skal adlyde ordrer givet af mennesker, så længe disse ikke er i konflikt med første lov
3. En robot skal beskytte sin egen eksistens, så længe dette ikke er i konflikt med første eller anden lov

Jeg er optimist og tror på, at vi som mennesker kan sameksistere med superkloge computere. Præcis lige som vi gør det i dag.

Men vi skal forberede os på at være hybrider, hvor teknologi bliver en del af vores kroppe.

Præcis lige som nyfødte i dag får et navn og et CPR-nummer vil vi i en snarlig fremtid via et neurointerface få uploadet enorme mængder information direkte i vores hjerner, og dermed vil vi skabe bedre og klogere mennesker.

Og vi skal også regne med, at store medicinske mysterier (neuro-degenerative sygdomme, kræft og så videre) bliver løst. Og hungersnøds-problematikken bliver løst.

I det hele taget bliver vi i stand til at løse de udfordringer, vi som civilisation har haft i det 20. og 21. århundrede.

Og vi bliver udødelige, når vores tanker og hjerner kan uploades til internettet eller skyen. Vi holder sandsynligvis op med at eksistere fysisk, men vores tanker, sprog, erfaringer og så videre kommer til at leve evigt.

Teknologisk singularitet er på vej, og verden bliver meget bedre, end den i forvejen er. Men hold godt fast, for det går meget hurtigere, end du tror.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Kilder:

Turing-testen: https://da.wikipedia.org/wiki/Turing-test

Isaac Asimovs tre love: https://da.wikipedia.org/wiki/De_tre_love_(AI)

Artificial General Intelligence: https://en.wikipedia.org/wiki/Artificial_general_intelligence

Artificial Superintelligence: https://en.wikipedia.org/wiki/Superintelligence

Ray Kurzweil: https://en.wikipedia.org/wiki/Ray_Kurzweil

The Future Is Faster Than You Think: https://www.youtube.com/watch?v=FTTgdtl8FvM

What You Need to Know about the Future: https://www.youtube.com/watch?v=_ryxuehnp8k

Gen-Z konsortiet: https://genzconsortium.org/