Intel skyder med skarpt: ’AMD-laptops bliver til sløve kontormaskiner, når der køres på batteri’

Bærbare computere med AMD processorer ombord bliver væsentligt sløvere, når der køres Office 365 programmer, viser tal fra ærkerivalen.

Den amerikanske chip-gigant skyder i denne uge igen med skarpt mod sin ærkerival AMD, i hvad der er endnu en salve i den årti lange rivalisering.

I denne ombæring er det ydelsen hos AMD’s nyeste laptop-CPU’er, eller mangel på samme, som ifølge Intels egne benchmark-resultater skulle være særlig sløj, så snart de bærbare maskiner trækkes fra stikkontakten.

Ifølge Intel dratter ydelsen i Ryzen 4000 serien af processorer med op til 38 procent, når der køres på batteri, noterer Computerworlds søstermedie, PCWorld.

I selvsamme discipliner påstår Intel at performance-tabet er langt mindre i selskabets nyeste 11. generations ’Tiger Lake’-processorer. Disse finder i disse dage frem til de førende pc-producenters efterårskollektioner.

Se også: AMD køber konkurrenten Xilinx for 225 milliarder kroner: Kan blive seriøs udfordrer til Intel Værst i vigtig nøgledisciplin
Intels egne tal viser, hvordan AMD’s 4000-kollektion taber pusten i særligt de højst ydende processorer – de otte-kernede Ryzen 4800U CPU’er. Her tilbyder de konkurrerende 11. generations Intel Core i7 og Core i5 processorer med blot fire regnekerner generel højere performance.

Det gælder dog kun i den vigtige Office 365 benchmark indenfor PCMark 10 testprogrammet, hvor Ryzen-CPU’erne kerne-fordel ikke slår igennem.

I andre test-programmer såsom renderingsbenchmarken Cinebench, udviser Ryzen-kollektionen en anden adfærd, hvor performance-tabet ved batteridrift er minimalt.

Kritikken fra Intel skal dog tages med forbehold for, at virksomheden bag tallene har en interesse i at få sin egen CPU-kollektion til at tage sig i det bedst mulige lys i en tid, hvor chip-giganten er presset fra flere sider af.

Læs også: Nu sætter AMD sig på CPU-tronen: Her er den hidsige Ryzen 5000 processor-familie


Premium
Sådan har Matas fået den digitale tilstedeværelse til at eksplodere på tre år
Matas er på få år strøget ind som et af de fem mest kendte, danske brands på nettet. Det er sket gennem en ambitiøs strategi, fortæller ecommerce-direktør Brian Andersen til Computerworld.
Computerworld
Biden sender skjult besked til kode-folket: "Hvis du læser dette, har vi brug for din hjælp”
En stående invitation er blevet opdaget i kildekoden på Det Hvide Hus' hjemmeside. Men den er kun til de eksperter, der selv kan finde den.
CIO
Podcast: Her er seks gode råd om ledelse og digitalisering fra danske top-CIO'er
The Digital Edge: Vi har talt med 17 af Danmarks dygtigste digitale ledere - og samlet deres seks bedste råd om digitalisering og ledelse. Få alle rådene på 26 minutter i denne episode af podcasten The Digital Edge.
White paper
Sådan kan du arbejde effektivt uanset tid, sted og type af enhed
Hvad nu hvis dit arbejde, din information, dine processer og teknologien bag ved, var organiseret på en måde så det passede til din organisation – alt sammen guidet af en intelligent udgave af det digitale arbejdsrum? Det er visionen bag Atea og Citrix´s samarbejde med digital workspace – en smartere og mere effektiv måde at arbejde på. I dette whitetpaper kan du derfor læse om, hvordan du kan skabe et mere effektivt og brugervenligt arbejdsrum uanset tid, sted og enhed. En løsning der på en gang er både enkel og som sætter brugeren i centrum.